Også selvom der er helt frit …
En af de ting der dagligt vækker min undren er den teknologi vi benytter os af i dag. Det er jo fantastisk at vi har fået adgang til så meget regnekraft, at forskerne kan nå ufattelige ting på kortere tid. De har fået mulighed for at beregne meget komplicerede processer. Vores trafik på vejene kan moniteres med en nøjagtighed ikke set før. De fleste er udstyret med en lille smart glasskærm, der åbner nye verdener og giver os næsten uanede muligheder for at kommunikere.
Og så på mange simple områder formår vi alligevel ikke, at bruge teknologien til det den burde bruges til; gøre vores hverdag lettere, gøre vores liv lettere, så vi kan bruge tiden på det der reelt betyder noget; samværet med familie og venner, tid til fordybelse, tid til at leve vores liv, komme ud og opleve og mærke at vi lever.
Jeg behandler en række konkrete eksempler på, hvor brugen af teknologien snyder os til at tro det er blevet nemmere. Jeg håber mit skriv vil inspirere og få dig til at kigge med nye øjne på den teknologi du omgiver dig med.
Vasketøj
Der hvor jeg bor, er der et ganske udemærket fællesvaskeri tilknyttet. Det koster 10 kroner pr. vask og ca. 5 kroner for tørretumbleren. Så længe jeg har boet her (15 år), har der været en tavle udenfor vaskeriet, hvor alle beboere havde en lås som de kunne sætte i et hul ud for den ønskede vasketid. F.eks. mandag fra klokken 9.00 til 12.00. Systemet var baseret på tillid idet reservationen gjaldt de første 15 minutter.
Det betød at hvis jeg ikke nåede ned i vaskekælderen inden klokken 9.15, så kunne hvem som helst benytte sig af vaskemaskinerne. For at bruge vaskemaskinerne skulle man købe vaskepoletter af viceværten. De første ti år jeg boede her, var der mulighed for at købe poletterne på alle hverdage fra klokken 11.30 til klokken 12.00. En aften om ugen var der også mulighed for at købe vaskemønter. Ejendommen er fra 1948, hvor den slags tider gav mening, og det fungerede fint udfra datidens præmis, hvor det var mere almindeligt med en hjemmegående husmor.
For 5 år siden, da jeg selv sad i bestyrelsen blev vi enige om at sløjfe de to muligheder og erstattede dem med, at folk i stedet for kunne aflevere en kuvert i postkassen til viceværten, der så ved førstgivne lejlighed ville veksle kontanterne til poletter, og aflevere dem i beboerens postkasse. Ulempen med håndteringen af vaskemønter og kontanter var stadigvæk til stede, men i det mindste bød det på en mere fleksibel måde, der gavnede flere beboere.
Nu, 5 år senere med en ny bestyrelse, var det endelig blevet tid til at foretage et teknologisk skifte. Derfor blev der investeret i et computerbaseret bookingsystem fra vaskemaskineleverandøren, med tilhørende blå plastik-tags til at håndtere betalingstransaktionen, der så efterfølgende automatisk sender købsinformationerne til administrationen, der håndterer opkrævningen via fællesudgifterne. Som udgangspunkt skulle systemet kunne håndtere de nuværende funktioner på en nemmere måde via en “digital tavle” og samtidigt tilføre nye smarte og praktiske foranstaltninger; som f.eks. SMS-service og muligheden for at bestille via en app eller computer. Et initiativ, der på papiret ser ganske fornuftigt ud.
En af de første store ting jeg har oplevet er, at det nu er blevet nemmere at finde en ledig tid, fordi de reservationer den enkelte beboer ligger ind i systemet er faktiske reservationer. I gamle dage foregik det via tavlen, der var delt op i datoer på langs og tidsintervaler nedad, hvor man så satte sin lås ud for f.eks. den. 15. klokken 12.00. Problemet her var, at hvis beboeren “glemte” at fjerne sin lås til den næste måned, så kunne det være svært at finde ud af om tiden reelt var ledig. Det kan man nemmere se nu. Til gengæld har indførelsen af det nye system medført en begrænsning, der ikke tidligere var til stede.
Førhen, hvis en beboer havde bestilt en vasketid til klokken 9.00, men først nåede ned klokken 9.20, så kunne vasketiden være taget af en anden. Ganske som aftalt og det var jo ærgerligt, men så kunne beboeren gå ud til tavlen og danne sig et overblik over resten af dagens eventuelle ledige tider.
Det kunne være at der var en tid klokken 15.00. Løsningen ville så være at flytte låsen til det nye tidspunkt. Problem løst. Med det nye system er det noget mere kompliceret, fordi det er styret af en masse regler, som andre har bygget ind i systemet. Lad os tage førnævnte eksempel og overføre til det nye system. Her kan jeg ikke bare slette min reservation og booke en ny, hvis der er en tid ledig, fordi jeg kan som udgangspunkt, kun lave en reservation om dagen. Jeg kan godt som i gamle dage, gå ned og se om maskinerne er ledige og købe en vask, hvis der er frit. Men jeg kan ikke bruge systemet fleksibelt.
Fra leverandørens side er forklaringen, at den enkelte beboer skal respektere vasketiden som var det en del af et sindrigt trafikalt knudepunkt. Det er med antagelsen om at, hvis disse begrænsninger ikke var tilstede, så ville det blive det rene ragnarok. Verden ville gå under fordi vi mennesker tilsyneladende ikke selv kan finde ud af at administrere friheden. Og hvis du tror at jeg overdriver så tager du fejl, fordi det er præcist hvad leverandøren brugte af argumenter for at fastholde sit standpunkt.
Lad os lege med endnu et eksempel. Vi har en beboer der klokken 14.15 sidder på sit arbejde og hun har lige fået at vide, at hun får en time tidligere fri. Hun tænker: Hej så kan jeg jo lige få vasket. Derfor booker hun en tid til klokken 15.00. Klokken 14.30, får hun en sms fra sin kæreste om at de er nødt til at skulle hente noget vigtigt klokken 15.30, og hun er derfor nødt til at hente ham, fordi hun har bilen. Hun går derfor ind via appen og kan se at der er en ledig tid klokken 18.00 i stedet for. Derfor sletter hun reservationen klokken 15.00. Da hun så prøver på at bestille til klokken 18.00, melder systemet at det kan ikke lade sig gøre, fordi hun har allerede en reservation på den pågældende dag. Men hun har jo lige slettet, hvorfor kan det så ikke lade sig gøre? Det skyldes at systemet har indbygget en begrænsning, der bl.a. betyder at en anhttps:\\/\\/statene.dkering skal ske senest en time før påbegyndt tid.
Pludselig modarbejder systemet den fleksibilitet og den nemhed det skulle medføre. Pludselig er systemet ikke så smart længere. Jo bevares beboeren kan modtage en sms, når vasken er færdig. Der opstår så en anden teknologisk svipser fordi nu skal beboeren også tage stilling til den sms, der lige er tikket ind. Først skal der skaffes adgang til skærmen. Derefter skal SMS’en findes frem fra listen over afsendere. Først derefter forsvinder ikonet fra hovedskærmen, der gør brugeren opmærksom på at der ligger en ny besked.
Den besked er som sådan en simpel serviceinformation. Derfor tjener den intet formål og kan slettes. Igen er der en masse trykkeri på skærmen, der pludselig ikke er så praktisk mere, fordi den også kræver af din opmærksomhed. Du kan selvfølgelig slå servicen fra. Her er der bygget en fornuftig fleksibilitet ind, der gør at brugeren kan vælge til og fra. Men det er vist mere held end forstand at den funktion er tilstede.
Lad os tænke ud af kassen
Lad os lege lidt med mulighederne i et computerbaseret vaskesystem. Lad os antage at en beboer går ind via appen og ser om der er ledige vasketider. Den pågældende dag er der fuldt booket, men måske skal den der har reservet til klokken 18.00, ikke vaske alligevel. Så kunne man skrive sig op på venteliste. Den kunne få nemheds skyld kun indeholde plads til en beboer. I tilfælde af at den pågældende vasketid ikke benyttes, kunne den person på ventelisten modtage en SMS om, at maskinerne var blokeret for andre beboere de næste 15 minutter. Det kan ikke lade sig gøre med det leverede system. Det er ellers en oplagt mulighed og det er ikke svært at kode sig ud af.
I det gamle system var der en naturlig begrænsning da reservation skete via en fysisk tavle. Derfor var tiderne delt op i intervaler af tre timer, med undtagelse af den første tid, der var fra klokken 7-9. Sidste ledige tid var klokken 18.00, hvorefter at maskinerne slukkede automatisk klokken 21.00. Det er baseret på et hensyn til den beboer der bor over vaskeriet. Hvilket er ganske forståeligt. Nuvel, posen er åbnet op, der er masse muligheder for at gøre tingene bedre og nemmere, fordi en reservation ikke længere er begrænset af en fysisk tavle.
Hvis vi accepterer den generelle begrænsning i det samlede tidsrum fra klokken 7-21, som udgangpunkt for hvordan tiderne kan afvikles, så kunne man forestille sig en mere fleksibel mulighed for at foretage reservation. Her vil jeg gerne bruge mig selv som eksempel. Jeg bor alene og derfor har jeg ikke brug for at vaske 4 maskiner hver eneste uge. Jeg har højst brug for én maskine. Det skal her bemærkes at de to vaskemaskiner i vaskerummet er industrimaskiner, hvilket betyder at de kan rumme væsentligt mere end dem, der står i de fleste hjem.
På den baggrund kunne det være nærliggende at give mulighed for, at jeg kunne nøjes med at bestille en maskine i én time. Omvendt vil parret med de to rollinger på fjerde til venstre måske have brug for at vaske 6 maskiner. Det kan klares indenfor 3 timer fordi en vask tager under 1 time. Her kunne der ligge en naturlig begrænsning, der er sat for, at flest muligt kan komme til at vaske. Intervallet på 3 timer har gennem årene vist sig at fungere tilfredsstillende for alle parter. Den nævnte fleksibilitet kan det nye system desværre heller ikke understøtte.
Leverandøren havde ellers meget travlt med at fortælle mig, at de har brugt over 10 år på udvikling og at det bliver brugt i mange foreninger. Det kunne altsammen sikkert være ganske fint og det er måske bare mig, der ikke ved hvad jeg taler om. Nu forholder situationen sig sådan, at jeg for 5 år siden, i forbindelse med at jeg sad i bestyrelsen, var på besøg hos selvsamme leverandør, fordi jeg dengang mente at ejerforeningen, kunne få gavn af et system der sparede viceværten for at skulle udføre “unødvendige” opgaver.
Det er trods alt en ejendom med 120 lejligheder (og to vaskekældre, med to vaskemaskiner, 1 tørretumbler og 1 centrifuge i hvert). Dengang var deres system nøjagtig det samme som nu. Dengang blev det fravalgt fordi systemet ikke tilførte en reel fleksibilitet, der ville gøre hverdagen væsentligt lettere for den enkelte beboer. Derfor kunne vi ikke forsvare investeringen på ca. 70.000 kroner.
Forskellen fra dengang og til nu er af fysisk karakter. Skærmen er vokset til ca. dobbelt størrelse og kommer nu i farver. Ikonerne på skærmen er også vokset og nu kan man se at det ligner en vaskemaskine. Kassen som skærmen er monteret i er samtidigt blevet mindre. Der er monteret en blæser, der som dengang kører konstant for at køle computerdelen ned. Prisen er stort set uændret. Det samme er systemets håndtering af den fikse touch-skærm.
Nogen ville måske tænke at et sådant system er vældig kompliceret at bygge op, men i alt sin enkelthed er det ganske simpelt. Den enkelte vaskemaskine skal have monteret en lille switch, der enten åbner eller lukker for muligheden for at trykke på den grønne knap, der starter det valgte program på maskinen. Dette styres via et program, der kan afvikles fra en enhed med begrænset regnekraft og adgang til internettet. Programmet er grundlæggende bygget op omkring en række instruktioner, der definerer brugen af tænd og sluk i forhold til den enkelte bruger. F.eks. en funktion, der gør at en ny vask ikke kan påbegyndes, hvis den ikke kan afsluttes inden den næste reservation starter.
Enheden der skal håndtere programmet kunne f.eks. være en standardtablet, der bliver monteret i en ramme, der gør at man ikke lige kan flå den ned af væggen. Programmet i sig selv, kunne afvikles via en computer, der stod et helt andet sted; med mulighed for offline-brug på den pågældende lokale enhed, i tilfælde af nedbrud på internetadgangen. Det er simpel teknologi der rummer så meget potentiale, hvis den bruges rigtigt. Desværre strander systemet i den sædvanlige trafikmentalitet, og løsningen bliver baseret på fiktive problemer, som ingen har en dokumenterbar viden om. Kun løse antagelser og et oppustet ego.