I virkeligheden er forklaringen temmelig banal; en gal mands stemme, satte verden i brand; en gal mands værk, fik gjort en hel naturlig plante ganske ulovlig …
En helt naturlig plante, med fabelagtige muligheder til bl.a. at blive brugt til at lave papir, tøj, olie, alskens byggematerialer, reb, plastik, dyrefoder, menneskefoder og mange, mange andre fantastiske ting … Du kan rent faktisk bygge et helt hus af planten!
En helt naturlig plante med spektakulære medicinske evner!
… og så kan den dyrkes uden brug af sprøjtemidler og unaturlig gødning; den optager masser af Co2, når den hastigt gror. Og hele planten kan udnyttes. Intet går til spilde, og den kan gro de mest ufremkommelige steder; så længe der er jord, tempereret luft, vand og lidt varmt solskin i ny og næ, så skal den nok vokse sig dejligt duftende og gigantisk høj …
Uha da da, skal vi virkelig til at tale om det djævelske skidt?
Ja det skal vi nemlig!
Vi skal dog ikke ned, af den teknisk videnskabelige rute i dag. I dag, skal du høre om mine personlige erfaringer med den ulovlige plante. Den ulovlige plante som jeg jævnligt, ulovligt, indtager. Vi starter i Kronikstil …
Jeg er kriminel
Ja, jeg indrømmer det blankt. Jeg er kriminel. Jeg ryger tjald, pot, hash, cannabis, marijuana. Hvergang jeg tænder en joint, drikker en kop maté med cannabis, eller spiser en hjemmelavet cookie med fjolletobak, så overtræder jeg den danske lovgivning.
Og jeg gør det med fuld bevidsthed om, at min handling er yderst forkert ifølge mange menneskers moralske kompas. Jeg gør det på trods af at Sundhedsstyrelsen og det meste af det offentlige sundhedsvæsen, mener det er dødsensfarligt at indtage. Samme offentlige instanser er også helt sikker på at man risikerer at blive misbruger af Cannabis (og andre fæle drugs), hvis man indtager det.
Men, hvorfor gør du det så Mike?
I virkeligheden er det temmelig enkelt. Jeg indtager Cannabis, fordi det virker rigtig godt for mig. Jeg tager det mod almindelige smerter som f.eks. hovedpine og muskelsmerter. Cannabis virker muskelafslappende. Det virker også fantastisk mod tandsmerter. Det virker ganske formidabelt mod Podagra, som jeg rammes af ca. hver 3. måned. Normalt anbefaler lægen, at jeg skal tage 600 Mg Ibuprofen 3-4 gange dagligt, som behandling. Det gør jeg kun yderst sjældent, f.eks., når jeg har brug for at kunne køre bil.
I tilfældet med Ibuprofen, så dæmper det smerten til et acceptabelt niveau, men ikke selve hævelsen. Cannabis gør begge dele på en gang, og den virker med det samme, hvis jeg ryger den. Og den dæmper smerterne meget bedre end den konventionelle medicin. Bivirkningerne ved Cannabis er til at overskue. Jeg bliver skæv. Jeg bliver glad i låget og jeg slapper bedre af. Nogen gange kan der også ske det, at jeg får en nærmest ustyrlig lyst til slik og kager.
Omvendt, med Ibuprofen, så er der bl.a. mulighed for at midlet kan medføre Podagra, udover de andre langt mere alvorlige og yderst livstruende bivirkninger, der er ved Ibuprofen. Og efter et par dage på Ibuprofen, så er der også den hjerteligt velkomne hovedpine. Det får jeg ikke af Cannabis.
Praktisk smertelindring
Hvis jeg har ondt i hovedet så ryger jeg en joint. Det går hurtigst. Hvis jeg har langvarige smerter, så vælger jeg oftest maté, der er en form for te fra Sydamerika, hvori jeg blander lidt af den tørre Cannabis. Ved at drikke den som te, frigives virkningen fra planten langsommere, og over en længere periode, fordi det går igennem mit fordøjelsessystem.
Den primære grund
Der hvor Cannabis for alvor gør gavn i mit liv, er når vi taler om mit velvære som menneske, i forhold til at jeg lider af PTSD. PTSD er en lidelse, der normalt forbindes med krigsveteraner. Jeg har ikke været i “krig”, hvor jeg har skullet slå andre mennesker uskyldigt ihjel, eller oplevet soldaterkammerater dø ved min side. Til gengæld har jeg været udsat for rædselsfulde og traumatiserende hændelser i min barndom.
PTSD kan du selv læse mere om på nettet.
Nogen mener det kan kureres og andre mener det modsatte.
Jeg mener ikke det kan kureres, men du kan lære at leve med de betingelser, som PTSD giver dig. En række af de livsbetingelser, som PTSD giver mig er bl.a.: tilbagevendende selvmordstanker, en konstant uro i kroppen. Jeg vågner flere gange om natten, fordi min krop skal konstatere om situationen er ok.
Når jeg befinder mig i offentlige rum, er mine sanser i hele rummet omkring mig, fordi jeg leder efter mulige flugtveje. (Jeg har af den grund, gentagne gange oplevet piger, kalde mig for en womanizer, fordi jeg ikke sad og kiggede på dem hele tiden). Som konsekvens af det, oplever jeg også ofte angstanfald, når der er for mange mennesker omkring mig.
En anden ubehagelig konsekvens er at jeg lynhurtigt bliver stresset, når jeg skal opholde mig i rum med flere mennesker.
Det skyldes at min hjerne kommer på overarbejde, fordi jeg hele tiden har mindst to, tre, og oftest flere systemer kørende på en gang i min hjerne, for hele tiden at kunne justere mig til omstændighederne, omgivelserne og de mennesker der er omkring mig. Min hjerne er for det meste på overarbejde, fordi den installerede automatmekanisme fra min barndom, er en konstant følelse af at være truet på min eksistens, på min overlevelse.
Når jeg samtidigt ikke får min søvn, og når jeg generelt ikke får slappet nok af, så får jeg sværere ved at fokusere. Jeg døjes i lange perioder med koncentrationsbesvær. Simple ting som at læse en bog, eller se en film, kan være næsten umuligt for mig.
Det betyder også, at jeg f.eks. ikke kan indgå i helt normale undervisningssituationer. Det bibringer endnu mere kaos i en hjerne, der i forvejen lever i et kaotisk helvede.
Tidligere har jeg konsumeret store mængder alkohol i kortere og længere perioder, for at være i stand til at lægge en dæmper på det hele. Bivirkningerne ved den metode, behøver ikke yderligere omtale her.
Ro i sjælen
Når jeg indtager Cannabis, så oplever jeg først og fremmest en indre og ydre ro i kroppen. Dernæst så bliver der stille inde i mit hoved. Mine tanker bliver “strømlinet” og jeg får mulighed for at kunne gå dem igennem, en for en. Jeg har også mulighed for at gå flere tanker igennem på en gang. Uden at miste overblikket. Afhængig af hvilken slags Cannabis jeg indtager; og hvordan jeg indtager den, så bliver jeg f.eks. produktiv og kreativ. Jeg kan også, ganske enkelt, sove en hel nat uden at vågne, hvis jeg har brug for det. Og dagen efter indtagelsen af planten, så er jeg i stand til at være ekstremt fokuseret. Jeg kan koncentrere mig fuldt ud om at nå det, som jeg har planlagt at jeg vil nå. Uden at blive stresset. Uden at blive angst. Og selvmordstankerne holder sig væk.
Kort sagt, så gør Cannabis det for mig, som utallige psykologer, psykiatere og læger; og alskens mærkværdig medicin ikke har kunnet gøre for mig. Den får mig til at fungere, så jeg kan være mig selv. Den giver mig overskuddet til at leve. Den gør mig i stand til at være Mike.
Cannabis, i mit tilfælde, fjerner flertallet af de fysiske, og de psykiske smerter, som jeg døjes med. Og den gør det uden andre bivirkninger, end at jeg må hygge mig med at være skæv fra tid til anden.
Så enkelt kan det siges. Og jeg ved med sikkerhed at jeg ikke er den eneste, for det var gennem mødet med andre brugere af Cannabis, at jeg fandt ud af, hvor fantastisk det virker.
Den pæne fortælling
Det var den pæne fortælling der egner sig til en kronik i en fin avis. Heldigvis er det her skriv, ikke en kronik i en fin avis, så derfor får du nu en forklaring omkring mig og Cannabis, der stikker dybere, i de efterfølgende afsnit.
Den første gang
Jeg må have været 16 eller 17 år den første gang. Det var i forbindelse med at jeg gik på Rantzausminde Efterskole, i Svendborg. Vi havde lejet et festlokale i Rudkøbing, så vi kunne holde en sensommerfest. Uden de voksne. Det var dengang, hvor 6-8 styks af de billige øl i en discountpose, var rigeligt til at blive mægtig dum at høre på.
Det var meget lang tid før jeg lærte, at drikke Single Malt, og skrive lummer gadepoesi på skrivemaskine.
Vi var en lille gruppe, der sad udenfor i en rundkreds. Vi var alle lettere berusede. Der gik en joint på omgang. Jeg fulgte de andres anvisninger og jagede et ordentligt sug ned i mine ungdommelige, og jomfruelige lunger, der beklagede sig ganske betragteligt over den store mængde røg.
Virkningen var der med det samme. Jeg nåede lige akkurat at aflevere glædespinden, til den næste heldige, inden jeg gled bagover og faldt hen i behagelig døs. Da jeg rejste mig op et par timer senere, var jeg meget glad, og en anelse svimmel. De andre sad stadigvæk og fnisede, og hyggede sig med dybe samtaler om livets store mysterier. Nogen var også igang med at tømme flere chipsposer og en stor pose matadormix, på en gang …
Gennem de indledende rebelske år, stiftede jeg, ved festlige lejligheder, yderligere bekendtskab, en par håndfulde gange mere, med Cannabis. Herefter holdt jeg pause fra Cannabis i en 4-5 år. Ikke fordi, der var noget galt med virkningen, men bare fordi jeg hældte på tilværelsen med andre kemiske substanser.
I midten af tyverne, fik jeg foræret en pose af den gode Langelandske pot, af en god ven, som jeg derefter hyggede mig med over flere måneder, når omstændighederne bød sig til. Det var ligesom tidligere, ganske uskyldigt. Det var bare noget jeg gjorde en gang imellem. Det gjorde mig glad og jeg sov godt bagefter.
Pludselig blev jeg ramt af hverdagen; jeg blev gift, og troede lykken var at hige efter den der sagnomspundne karriere, og meningen med det hele, der lokkede med sin snarlige ankomst rundt om hjørnet. Pot røg jeg ikke mere. I stedet for lærte jeg at være utro, og småpimpe i det fordækte. Ligesom de andre voksne. Det var også i den periode at jeg lærte, hvor meget mere alkohol, man kan drikke, når man har hapset et par hurtige baner.
Et vendepunkt
Det var i starten af 2010. Jeg var 35. Sove havde jeg ikke gjort i årevis (som nævnt tidligere). Jeg skiftede job i tide og utide, og startede på uddannelser; som jeg enten ikke afsluttede, eller færdiggjorde på middelmådigt niveau. Det var i årene, op til 2010, at det for alvor begyndte at gå op for mig, at noget ikke var, som det skulle være. På et tidspunkt fik jeg nok. Jeg blev træt af at lyve for mig selv.
Cirka 6 måneder senere flyttede konen hjemmefra. Det var gensidigt.
Bum, så stod jeg der midt i den største krise, som jeg nogensinde havde oplevet. Min tilværelse var braget fuldstændigt sammen, for jeg ved ikke hvad gang. Og det var som altid, mig selv som havde holdt hammeren. Jeg vidste godt hvad der var galt, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle løse det. Efter 6 måneder med sanseløst druk, pakkede jeg min rygsæk. I de efterfølgende tre år var jeg på konstant udflugt. Flugten bragte mig bl.a. til Sydamerika flere gange, og mange andre spændende steder.
Uden alt for megen selvflæberi så springer vi hastigt videre. Livet på farten lærte mig mange vigtige ting … den vigtigste var, da jeg, i et par måneder drønede rundt i Uruguay. I Uruguay oplevede jeg, en helt anden og meget mere naturlig tilgang til Cannabis, end jeg tidligere havde oplevet. I Uruguay blev det betragtet som det mest naturlige; ligesom alkohol … og Maté. Man er vel i Sydamerika.
Det betød at jeg blev eksponeret for muligheden for at indtage Cannabis på dagligt niveau. Det at ryge en joint var noget de fleste gjorde. Oftest, når jeg mødte nye mennesker, blev der efter kort tid spurgt, om jeg røg. Min reaktion var at rode efter pakken med smøger; fordi jeg troede de gerne ville have en cigaret. I stedet for blev der svaret: no no amigo!, aqui, para usted!
Som du muligvis har gættet, så fik jeg tilbudt en tændt joint. Nogen gange fik jeg også en lille “grøn” pose stukket i hånden. Gæstfriheden forsatte på min videre tur gennem Sydamerika. Stille og roligt lærte jeg at ryge pot påny … stadigvæk kun en gang i mellem – og stadigvæk, var effekten den samme som tidligere. Jeg blev glad og jeg sov godt om natten.
Et længere stykke nede af vandringens vej, havnede jeg i USA, hvor jeg i flere måneder drev rundt på må og få … indtil jeg landede i New York, hvor jeg bl.a. besøgte en rejsekammerat, som jeg havde mødt i Paris et år tidligere. En aften sad vi på hans kontor, i Dumpo-distriktet, med udsigt over Brooklyn Bridge. Han havde netop haft besøg af sin pusher, som havde solgt ham noget “pot”, der skulle gøre ham frisk og produktiv.
På det tidspunkt spekulerede jeg ikke over de forskellige afstamninger. Det var jo bare “Cannabis” og det gjorde mig jo bare glad. Efter to bøv på Carl’s joint, skete der noget som jeg aldrig havde prøvet før. Pludselig var der ord, som jeg aldrig havde tænkt på at jeg kunne skrive. Pludselig var jeg i stand til udtrykke mig som aldrig før. Carl beskrev det for mig, dagen efter, som om at jeg forsvandt ned i notesbogen, der lå foran mig.
Det med at skrive har aldrig været fremmed for mig, men pludselig var det som om, at det hele væltede ud af mig. Som en dæmning, der var drattet sammen – og nu stod jeg der, med alle de her spændende nye tanker og ideer, der blot ventede på, at jeg fik begyndt på at berette om dem, og slippe vildskaben løs …
En vigtig beslutning
På et tidspunkt, i 2014, vendte jeg hjem igen. Endnu en gang forsøgte jeg at gribe fat i hverdagen. Det lykkedes ikke rigtigt. Der var stadigvæk for meget skrammel fra fortiden, der ikke ville slippe sit tag i mig. I efteråret 2015, forsøgte jeg at starte på endnu en uddannelse. Denne gang var det som Industritekniker. Igen udeblev successen. Oveni det fik jeg et kodyl los i løgene af amor. Henover julen brød min verden helt sammen. Efterhånden var der blevet akkumuleret så meget backlock, at jeg ikke kunne håndtere mere end at stå op og gøre det bedste, for ikke trække det sidste stik.
Da jeg ramte den 7. januar 2016, så jeg ikke flere valgmuligheder end at afslutte min tilværelse. Jeg havde vitterligt ikke flere ressourcer at trække på. Jeg gik en tur til lægen. Men det eneste han havde at tilbyde, var kunstig kemi, og en gyldig placering på psykiaterens venteliste.
På et tidspunkt, 14 dage senere, skete der noget uventet. Midt i sammenbruddet tog instinktet over, og jeg tog en meget vigtig beslutning. Min erfaring fortalte mig, at Cannabis, havde en positiv virkning på mit sind. Derfor besluttede jeg mig for at bruge det som medicin.
Min beslutning var baseret på en iskold kalkule. Jeg havde allerede læst om andre der led af PTSD, som havde oplevet en fantastisk helende effekt af Cannabis. Jeg havde et fornuftigt kendskab til den rette dosis for mig, og jeg havde samtidigt gjort mit forarbejde, både i felten, og via en række dokumentarer og talrige artikler på nettet. Jeg kendte derfor de mulige risikoer og eventuelle bivirkninger. Derfor følte jeg mig sikker på, at kaste mig ud i forsøget, der skulle vise sig, at blive min vej til en tilværelse, der gav mening. En tilværelse der gjorde, at jeg kunne holde selvmordstankerne på behørig afstand, og komme igang med at leve mit liv.
Jeg har nu, i næsten 2 år indtaget Cannabis regelmæssigt. I starten var det hver dag. Hele tiden den samme dosis. Det sidste år, har jeg haft mindre brug for plantens hjælp, og siden jeg er flyttet på landet, kan der gå flere dage, før jeg har brug for assistance. Hele vejen igennem har det været den samme dosis. På intet tidspunkt har jeg følt et behov for at øge mængden.
Den glædelige overraskelse
Til at starte med, troede jeg det var løgn. Det gav simpelthen ikke mening, at indtagelsen af en fucking plante, der gror som ukrudt, kunne redde mit liv.
Jeg har kendt virkningen i årevis. Lige siden jeg var 16 år har jeg vidst, hvad det gjorde ved mig. Jeg har bare aldrig koblet virkningen sammen med, at det kunne redde mig fra at begå selvmord; at jeg kunne få det bedre som menneske; at jeg kunne blive i stand til at helbrede mig selv …
Det er jo ellers så nemt at gå til lægen, når tilværelsen ramler. Han har tilladelse til at udskrive alskens magiske kemi, der kan få dig til at lukke verden ude og trives med at være gennemsnitlig. En daglig pille, der kan få hverdagen til at glide ubemærket forbi.
Det tog mig mere end 30 år, før jeg forstod, at de hændelser jeg var udsat for som barn, havde skadet min hjerne permanent. De traumer som jeg blev påført, kan jeg ikke slippe af med igen.
Officielt er der ingen reel kur, udover at du kan komme til samtale med fagprofessionelle, der oftest ikke selv har prøvet det på egen krop. Du kan også få piller, med navne du ikke kan udtale. Men der er intet som kan fjerne de skadevirkninger, som din hjerne slås med.
Det er noget (som nævnt tidligere), du skal lære at leve med. Det er en feature ved dig som person, der følger dig til du dør. Det er en feature, som rigtig mange af dem, der skal omgåes dig ikke kan rumme. Derfor lever mange ofre, små og stille liv. Mange, ofte på overførselsindkomst.
Nogle bliver afstumpede individer. Enten på det lovlige arbejdsmarked eller det ulovlige. En stor andel ender med misbrug af flere forskellige kemiske substanser, individer eller fysiske ting. Misbrug der i nogen tilfælde har forfærdelige og fatale konsekvenser.
Det er værd at huske på, at den enkelte af os, kommer til verden med vidt forskellige forudsætninger, både intellektuelt, kulturelt og socialt. Det betyder, at der er forskellige måder at “håndtere” de knubs i livet, som den enkelte bliver eksponeret for gennem opvæksten – og efterfølgende i voksenlivet.
Det er også derfor at man ser mange klare sig på trods af omstændighederne. Mange lykkedes faktisk med at skabe en fornuftig og meningsfyldt tilværelse. Men vejen dertil, har som oftest været voldsomt barsk og uhensigtsmæssig lang. Og mange klarer den derfor ikke.
Lær selv
Vil du gerne lære mere, så kan Netflix byde på indtil flere dokumentarer om emnet. Der er f.eks. The Culture High og Super High Me. På YouTube findes dokumentaren, Kampen om Hampen, som DR producerede tilbage i 90’erne. Her får du bl.a. forklaringen på, hvorfor Cannabis er ulovligt i Danmark. Du får også forklaringer fra videnskabelig side om, hvor ufarligt det faktuelt er.
Der er tusindevis af gode og spændende artikler på nettet, hvor du kan lære meget mere om den plante, nogen bliver ved med at fastholde er farlig. På trods af, at det forholder sig komplet modsat.
Når vi taler om Cannabis, så er der også risikoen for misbrug. Det kommer de ind på i førnævnte dokumentarer, men skulle du være nysgerrig efter mere viden omkring misbrug, så kan du f.eks. se TED talks med Johann Hari og Dr. Gabor Maté. Det er også værd at se Ethan Nadelmann.
Frigiv Cannabis
Det har højst sandsynligt ikke forbigået din opmærksomhed, at samfundet snart starter et forsøg, hvor udvalgte patientgrupper får lov til, at få adgang til Cannabis.
Lægeforeningen er selvfølgelig imod forsøget, og Sundhedsstyrelsen forsætter ufortrødent med deres selvbestaltede propaganda omkring, hvor farligt det er.
Det til trods for at de ikke har skyggen af videnskabelig dokumentation for deres usaglige påstande. Prøv selv at dykke ned i deres statistiske materiale. Det meste er baseret på “kvalificeret skøn”. Også kendt som at man sutter på sin pegefinger, og stikker den op i vejret.
Og samtidigt så er der underligt nok, mange tusinde mennesker i Danmark, der dagligt bruger Cannabis. Flertallet gør det, fordi de har fundet ud af det samme som jeg har. Det virker.
Via mine mange rejser rundt omkring i verden, har jeg også oplevet hvordan situationen i Danmark, er den samme som andre steder. Hvor der er mennesker, bliver der indtaget Cannabis (og andre stoffer). Uanset om det er lovligt eller ulovligt.
En af de bedste løsninger jeg har set indtil nu, er den spanske. Her må man, i sit eget hjem, dyrke den mængde, der svarer til ens eget forbrug, hvilket vil sige et par planter.
Det må man, fordi den spanske lovgivning skelner skarpt mellem privatliv og det offentlige rum. Hvad du foretager dig i dit eget private hjem, bestemmer du selv.
Jeg mener principielt, at staten skal blande sig udenom med hvad du gør med din egen krop, så længe du ikke gør skade på andre.
Jeg mener også, at det er vigtigt at forskerne herhjemme kommer igang med videnskabelige undersøgelser af Cannabis, så vi kan blive klogere på, hvilken nytte denne velduftende og smukke plante, rent faktisk kan gøre for os mennesker.
Og jeg syntes det er på tide, at vi stopper hykleriet om “narko” generelt. Alkohol, nikotin, statssanktioneret receptpligtig medicin og koffein er også narko. De fire nævnte “stoffer”, slår flere mennesker ihjel hvert år, end Cannabis nogensinde kommer til. Der er stadigvæk til dags dato, endnu ikke et eneste menneske, der er død som følge af indtagelse af Cannabis. Og hvis du stadigvæk tror at tobak er den værste dræber, så tager du grueligt fejl. 1. pladsen går nemlig til alkohol!
Og hvorfor er den sidste pointe vigtig?
Hele vejen fra teenageårene, og op igennem voksenlivet, har jeg prøvet mange forskellige stoffer, udover de lovlige; alkohol, nikotin og koffein. Jeg er ikke blevet afhængig af de andre stoffer. Til gengæld, drikker jeg kaffe flere gange dagligt, jeg ryger cigaretter hver dag. Alkohol indtager jeg jævnligt. Og oftest har jeg, både i korte og i længere perioder, primært brugt alkoholen til at dulme livets smerter med.
De ulovlige stoffer har været ligeså tilgængelige som de konventionelle, men dem har jeg på intet tidspunkt benyttet mig af, regelmæssigt.
Tænk over det næste gang du tænder en cigaret, drikker en kop varm kaffe, eller en varm kop te, eller en dejlig kold øl, eller et glas af den gode rødvin …
/Mike