Dav, jeg hedder Mike. Jeg er vokset op med fødderne solidt plantet i den fynske muld, inden jeg som ung tog flugten til Hovedstaden. Sidenhen, har jeg vandret mange tusinde mil på flere kontinenter med rygsækken spændt fast på ryggen. Jeg tog min grunduddannelse i demokrati og samfundsstrukturer på Rantzausminde Efterskole, og lærte at lave mad i familiens madsted. Resten har jeg tilegnet mig henad vejen, efterhånden som mulighederne bød sig til.

Jeg foretrækker en analog tilværelse, med min gamle Remington skrivemaskine, Miles Davis eller AC/DC i evig rotation, på min B&O pladespiller af ældre dato, rugbrød bagt på surdej og Single Malt; for det meste i et glas uden isterninger, og tommelfingeren som det vigtigste transportmiddel, når jeg rejser rundt i det danske land.

 

Statene.dk

Grunden til at jeg har startet denne side er, at jeg oplever, at den tidligere hævdvundne frihed til at vælge egen retning i livet og muligheden for at ytre sig åbent, i disse år, er under stigende pres.

Ordet Statene er afledt af ordene; Stat og ene. Løst oversat fra latin betyder det: Står ene. For det er tit det der sker, når “man” forsøger at formidle et upopulært budskab, eller har en holdning, der adskiller sig fra de vedtagne normer. Nogen gange siger “man” det måske på en bestemt måde, som andre ikke bryder sig om.

Det er på den måde de forskellige magtgrupperinger, udøver det pres på hinanden, der forskruer debatten og fjerner fokuset væk fra det essentielle; budskabet og den fortælling der ligger bagved overskriften. Det betyder at vigtig viden risikerer at blive ignoreret.

Magthaverne har samtidigt altid haft held med at knægte vores grundlæggende rettigheder som mennesker. Det skaber en løbende nedbrydning af de samfundstrukturer, der har skabt de lige muligheder; f.eks., for at bryde den sociale arv.

Det er en kamp, der hele tiden kører i ring. Hvergang at det syntes, at vi som mennesker er nået til et nyt højdepunkt, er der altid nogen som skal ødelægge det. Og oftest er det bare fordi de kan.

Muligheden for at svare igen og finde de verbale høtyve frem, skæmmes også af en elitær filtreringsproces, der gør det sværere og sværere for den enkelte at sætte sig igennem; f.eks. i avisernes debatsektioner, som er et af de vigtigste elementer, som et velfungerende demokratisk samfund har brug for, for at fungere bedst muligt. Det er her at evnen til at være uenig og pligten til at ytre sig kan trænes.

Det kan også være en ulige kamp at forsøge at begive sig ud i en samtale med de etablerede debattører. For det er jo det morsomme ved mange af vores diskussionsrum i dag. Det er de samme personer, der igen og igen får lov til at udstille deres holdninger – og de samme tosser, der sviner hinanden og debattørerne til i de alenlange kommentarspor.

Og det gider jeg ærligt talt ikke være en del af, fordi jeg står ganske glimrende, for mig selv, alene, uafhængig og fri.

Hvis der er nogle af mine tanker, der vækker indsigtsfulde ord hos dig, eller du er rygende uenig, så send endelig en privat kommentar via formularen herunder.

Rigtig god fornøjelse.

 

Kontakt

 

Billedet af mig er skudt af den for det meste venlige mand, Jacob Papsoe