Dagligt læser og hører jeg stadigvæk løbende om Donald Trump; hans seneste eskapader og alt det der følger i efterdønningerne. Fake News,  #MeToo, Faktaresistente vælgere, Cambridge Analytica, Putin, Steve Banon. Slemme mennesker, der gør slemme ting. Forfærdelige mennesker med et forfærdeligt syn, på andre end dem selv. Mennesker. Da Donald blev valgt, var jeg overrasket over at det havde kunnet lade sig gøre. Jeg var chokeret. Rystet. Bange. Jeg frygtede for fremtiden.

Sidstnævnte tilstand er der endnu. De andre tilstande ikke længere. Indrømmet det tog tid før jeg opdagede, at jeg ikke længere var chokeret, rystet, bange over at det kunne ske. Det tager tid at erkende galskaben, der omkranser ens lille bobel. Det har nok også været mange små ting, der har været med til at få brikkerne til at falde på plads. Nogle få ser jeg tydeligt. Andre står lidt uskarpt. Det meste står sløret hen. Det store billede. Sandheden. Der er nok ikke nogen som kender hele sandheden. Heller ikke mig. Men jeg kan fortælle dig, hvad der præcist gjorde, at jeg pludseligt kunne se det store billede.

Det var forleden dag hos en mand der hedder Jesper. Et godt menneske. En af dem med et godt hjerte. En af dem med gode intentioner. Jeg går til hånde hos ham fra tid til anden. Hjælper til med alt muligt praktisk, fysisk. Hårdt arbejde. Han har hænderne skruet godt på. Jeg lærer mange nyttige tricks. Han er næsten tyve år ældre end mig. Jeg er næsten 43. Han kunne være min far. Vi deler baggrund. Vi har begge to gået på Rantzausminde Efterskole. Levet ægte elevdemokrati. Vi bruger vores tid, næsten ligeligt fordelt, på at være enige og uenige.

Jesper har boet det meste af sit liv på Langeland. Jeg har boet mange forskellige steder. Ikke kun i Danmark. Jesper er dybt involveret i lokalsamfundet. Han kender de fleste. Jeg flyttede hertil for et år siden. Jeg kender ikke så mange. Endnu. Han er ikke en grådig pengesugende satan som Donald. Heller ikke mig.

Jesper har værksted nord for Rudkøbing. Jeg bor syd for rundkørslen i midten. Jeg spurgte Jesper, hvordan det kunne være, at de havde en fin lang cykelsti nordpå, når vi ikke havde en i modsat retning. Jesper fortalte, at det var en del af en gemen studehandel som Jan Ole, Venstres borgmesterkandidat, der fik et gevaldigt rap over nalderne ved det sidste kommunalvalg, havde fikset, da han sad tættere på magtens tinde.

I mere end 10 år, havde de lokale forsøgt at få etableret en sikker vej for cyklisterne. Uden held. Det var dengang, hvor der boede mange flere mennesker i området. Dengang der var en lokal skole. Dengang var der også farlig trafik på landevejene. Og kun en smal ubeskyttet sti langs den, til cyklisterne. Det er der stadigvæk de fleste steder på Langeland. Så lukkede de skolen. Så flyttede folk væk. Så etablerede kommunen cykelstien. Nu er det rent held, hvis man ser andre end de lokale hundeluftere på cykelstierne. Jeg kører forbi to gange om ugen. Det har jeg gjort i 3 måneder. Jeg har set 3 cykle afsted på stierne. Ialt.

Jesper siger det er politikernes skyld. Jeg siger det er mangel på reel demokratisk indflydelse. Jesper siger vi har demokrati. Jeg spørger ham, om han ved hvad demokrati betyder. Jesper siger det betyder noget med flertal. Jeg forklarer ham at det betyder folkestyre. Altså det betyder, at det er folket der skal styre. Ikke de folkevalgte.

Jesper siger, at sådan er det med demokrati. Flertallet afgører, hvad der skal ske. Jeg forsøger at præcisere at det er et flertal, blandt dem der er blevet valgt, som bestemmer. Ikke folket. Folkets stemme er ikke blevet hørt. Jesper gør som de andre “faderfigurer” – tromler sine opfattelser igennem. Bruger sin “optjente” autoritet, til at fastslå, at det er et demokratisk land vi lever i, et demokrati der virker, et demokrati der fik smidt selvsamme korrupte venstrefolk på porten. Det var folket, der stemte på nogle andre.

Det kan vi ikke være uenige om. At folket stemte på andre. Jeg siger ikke noget. Jeg har lyst til at stille ham mange flere spørgsmål.

Hvorfor tog det folket på langeland 10 år, før de smed bondepartiet på porten? Der var ellers rigeligt med skandalesager undervejs.

Hvorfor, er der ingen der protesterede over at øen er blevet dænget til med larmende vindturbiner mellem de idyliske grønne hattebakker, mens strømmen i de flestes stikkontakter er sort?

Hvorfor, får landmændene lov til at blive ved med, at sprøjte farlig kemi på markerne, når kommunen selv oplyser at de få steder på øen, hvor der er mulighed for at pumpe rent drikkevand op, er yderste sårbare, og særligt fordi Langeland er en ø, der lægger lavt i forhold til havets overflade?

Hvorfor, er der stort set ingen offentlige transportmuligheder, og den smule der er tilbage, er hundedyrt?

Jeg har mange flere af den slags spørgsmål liggende klar. Spørgsmål, der kan få ham til at gentænke hans opfattelse af det lokalsamfund og den verden han lever i.

Men jeg ved at de er spildte gyldne dråber. Li’som, at jeg er holdt op med at servere min bedste whisky, til de andre der heller ikke ønsker at forstå, at verden ikke er som de tror.

Jesper trækker Trumpkortet, og fortæller faretruende om hans iver efter at samle den største bunke. Se bare hvor galt det står til i USA. Vi har et meget bedre system. Jeg prøver igen. Jeg spørger ham om sagen med vores egen Trump; Lars Løkke og sagen om løkkefonden.

Jesper afviser det som løgn. Jeg henviser til Fakta. Jeg henviser til flere artikler i Information, der på ægte journalistisk maner har gravet offentligt tilgængeligt data frem, og lagt to og to sammen. Det gav ikke fire. Jesper afviser det igen. Siger at så var han jo blevet sat af. Jesper tror naivt at den slags sker helt af sig selv. Det gør det ikke. De bliver siddende på magten. Jesper forsætter; påstår at hvis han stadigvæk sidder på magten, så er det heller ikke sket. Jesper gør som de fleste. Holder fast i illusionen om at der kommer en voksen, hvis børnene laver ulykker.

Jesper gør som de fleste voksne gør, når børnene spørger dem hvorfor de hele tiden skal på arbejde. “Jamen, vi skal jo have råd til det hele; bilen, huset, havegrillen, børnehaven, hospitalerne, vejene …” “Jamen hvorfor skal jeg i børnehave?” “Så de voksne kan komme på arbejde …“

Jeg overvejer at stille ham det store spørgsmål. Spørgsmålet om den nuværende korruptionstilstand i Danmark. “Jesper, er der udbredt korruption i Danmark?” Men jeg gør det ikke, fordi Jesper, højst sandsynligt, ville gøre som de fleste. Henvise til at vi altid ligger i toppen, i flere internationale undersøgelser, som et af de mindst korrupte lande. Det har de jo hørt på TV. Læst i avisen.

Jeg magter ikke at fortælle ham at der kun er en. Transparency International. De spørger hvert eneste år udvalgte mennesker, om deres egen opfattelse af korruptionsniveauet, i det land de bor i. Bagefter udgiver de fin rapport, som medierne rapporterer om. Ligesom når det årlige lykkeindeks bliver udgivet, går medierne og politikerne i selvsving over, hvor godt vi scorer i internationale sammenhænge. Ingen stiller spørgsmål til, hvordan undersøgelsens resultater er blevet til; hvilket grundlag er der for at konkludere, at det ene land er mere eller mindre korrupt end de andre? Er konklusionerne baseret på reele faktuelle oplysninger?

Lad mig hjælpe dig på vej … Danmark er ikke mindre korrupt end de fleste andre lande. Tværtimod. Korruptionsniveauet i Danmark er et af de bedst organiserede i hele verden. Kun overgået af USA. Måske er det derfor det går så godt i den vestlige verden. Måske er det derfor det går mindre godt andre steder. Men det må vi helst ikke se. Løkkefonden og sagen med fiskekvoterne, er et godt eksempel på den slags snyd. Det er ikke kun Information, der har gravet i sagen. Flere af de andre store landsdækkende medier har afdækket sagen; frembragt dokumentation til folket, så alle kan se at der er spillet med fordækte kort.

Det samme gør sig gældende med skandalerne omkring de farlige sprøjtegifte i drikkevandet. Folkets vand, er blevet slemt forurenet af landbrugets sprøjtegifte. Det ser meget værre ud end først antaget, fordi det viste sig, at der var blevet snydt systematisk med målingerne – nøje orkestreret af Landbrug & Fødevarer, landbrugets interesseorganisation. De gør ligesom fagbevægelsen, DI, DA, Mærsk o.s.v.;  fastholder deres slette indflydelse med skjulte økonomiske donationer. Systemet skal fastholdes for enhver pris.

Ligesom den stressede far, der livstræt fortæller sit barn at det skal i børnehave, fordi han skal på arbejde.