Nedrivning af SuperBrugsen i Rudkøbing bymidte,
Af Gadepoeten, Fakkebjerg
Som nyligt tilflyttende forstyrrende gadepoetisk element fra Storbyen i Øst, har det været mig en stor fornøjelse at flytte til det Lange Land. Særligt fornøjeligt har det været at følge med i debatten i Øboen. Det giver en fantastisk kontrast til den rare og imødekommende oplevelse, jeg har af livet sydpå, hvor jeg har bosat mig – og hvor jeg bor i behørig afstand fra byen i midten.
Fordi det er som om at alting skal dreje sig om byen i midten, i debatsektionen.
Det er som om at de politikere, der er blevet valgt ind til at skulle tage sig af vores langstrakte fællesskab, strækkende sig hele vejen fra nord til syd, ikke magter at gå udenfor sandkassens trygge rammer på midten af øen.
Ja, det er Rudkøbing jeg snakker om. Byen, hvor det er ganske tydeligt, at dem der har magten, deler køjeseng med Brugsbestyreren. Byen, hvor dem der har magten synes at mene, gravalvorligt, at mennesker der bor i Svendborg og endnu længere væk, gladeligt kører den lange tur til Rudkøbing for at købe en kasse øl til 99 kroner.
Jeg ved ikke om de pågældende individer er evnesvage eller om de tog for meget syre i deres ungdom. Eller måske for lidt af sidstnævnte?
Det virker på mig som om, at hele problemet drejer sig om en lille gruppe højtråbende og yderst ambitiøse og grådige bæster, der sammen med SuperBrugsen og dens bestyrer, gerne vil være konger med permanent residens i Rudkøbing Bymidte.
De syntes hele tiden at tale om den der hellige bymidte, som var det kernen i noget, der er meget vigtigt for hele øen – det til trods for at de fleste butikker er kæder, der intet har tilovers for øen og dens mennesker, udover at de kan tjene penge på lokalbefolkningen – hvor meget lokalt forankret økonomi er der i det?
Jeg kommer til byen flere gange om måneden, og mine yndlingssteder er de små luskede gader og stræder med ægte levet patina, det er havnen i naturligt rustent forfald – det er alle de steder, der ikke er befængt af vildfarne turister og butikker der primært er fyldt op med tomme ligegyldigheder og intetsigende floskler.
Men mit allerbedste yndlingssted i Rudkøbing, er rundkørslen, fordi her kan jeg slippe væk og komme ud og se alle de andre dele af Langeland, hvor jeg oplever, at der er langt mere potentiale for menneskelig vækst, end det byen i midten har at byde på.
Hvis debattosserne virkelig gerne vil noget godt for øen, så river man SuperBrugsen ned, og etablerer et stort markeds- og oplevelsestorv – drevet af de øens driftige og dristige sjæle, der gerne vil vise hvad de kan – helt uden indblanding fra dem, der trækker overskuddet længst muligt væk fra øen!
Hvis man er rigtig smart, så etablerer man en i samme forbindelse en udendørsscene, hvor de magtliderlige tosser kan få en ugentlig tilbagevendende arrig debatoptræden, til vores andres fornøjelse og glæde. Så er der også rig lejlighed til, at de lokale producenter, der i forvejen er tilstede på pladsen med deres boder, kan sælge god kaffe, lækker kage, ristede pølser og kolde fadbamser, til det forventningsfulde publikum.
Superbrugsen kan så få tildelt en ledig lokation, med rigeligt plads til parkering, ude i pløjemarken ved rundkørslen – Jeg kan nemlig også forstå på debatten, at det har budt på utilsigtede udfordringer at komme af med skidtet. I den forbindelse kunne man så håbe på, at det åbnede op for at f.eks. Rema 1000 eller Lidl, også kunne få en ledig grund.
Så ville der komme meget mere af den sunde konkurrence, som nogen mener er yderst vigtigt, til hele øen. Det ville samtidigt være langt mere indbydende og tillokkende at komme ind til byen i midten, og smide lidt af de håndører man har tilovers, i støttekassen, til fordel for dens velbefindende …
Svaret fra Redaktøren
Hej Mike
Modtaget. Men læserbrevet er for langt – max. 1.500 tegn – og sproget skal også modereres: “evnesvage”, “bæster” etc.
Bedste hilsner
Bjarne Selvager Hansen,
Øboen
Mit svar til Redaktøren
Hej Bjarne,
En demokratisk samtale bliver hurtigt afsporet, når udgangspunktet for fortællingens ramme, ensrettes, som var det kun en bestemt musikgenre der er gyldig … se på det som den originale sukkersøde Disneysang: Let it go, og Heavy Metal udgaven … der er mange måder at svine hinanden til på …
Man kan kalde folk for Socialdemokrat eller Borgerlig. Man kan rense samtalen for almene kraftudtryk, og dermed forsøge at undertrykke det enkelte individs patos – vi vil jo helst ikke have at folk udviser personlighed! Det er som om at vi glemmer, hvor stor betydning sproget har for individet – og vi fatter ikke, hvor meget selvsamme sprog kan bruges til at manipulere.
Det at tale det officielle og alment pæntpolerede vedtagede, beskytter ikke imod nedladende italesættelse – bandeord kan godt skjules bag et fint udtryk.
Hvis vi tager et ord som bæst, så er der i det konkrete tilfælde en god grund til at jeg bruger det. Kombattanterne irriterer – og blot fordi man er menneske, er man ikke mindre dyr. Vi er trods alt pattedyr.
Fra Ordbogen
1.
dyr eller andet levende væsen som vækker afsky, skræk, irritation el.lign.
2.
menneske som irriterer eller vækker uvilje – også som skældsord til eller om en person.
evnesvag,adj. (efter no. evnesvak; foreslået til officiel brug i stedet for åndssvag (2) af forældreforeningen “Kellers Minde”, if.LeksOpdr.II.2277). VorUngdom.1946/47.260 (i anm. af norsk bog).Kellers minde, den nye landsforening for evnesvage har .. modtaget en lang række indmeldelser. Pol.2/11 1951.9.sp.4.
m. afsvækket bet.: dum; “åndssvag” (3 S). Kan man høre asfaltens riddere .. med begejstring gribe denne ny glose: Du maa jo være “evnesvag”! Pol.27/11 1951.11.sp.1. Ganske vist bliver der næppe nogensinde store skatteydere af det store gros fra Bovrupkartoteket (: medlemmer af det danske nazistparti); dertil er de for evnesvage. Information.3/12 1955.2.sp.1.
Med din redaktionelle tilgang til debatten sker der to ting; konsensus bliver aldrig udfordret; du fastholder en konflikt, som sikrer at det er det samme vi taler om, uden at vi flytter den demokratiske samtale henimod det nyttige; at vi lærer noget, at vi bliver klogere på hinanden, at rækkevidden af lokalsamfundets holdninger udvides.
Det betyder at den nødvendige udvikling ikke sker, fordi vi bliver ved med at skulle tale om de samme problemer og de samme løsningsforslag, der får os til at stå i stampe – i mellemtiden ændrer verden sig omkring os, uden at flertallet på den lange ø, får en ærlig og reel chance for at forstå problemstillingerne, og de komplekse sammenhænge det består af.
Dermed er muligheden for fremgang og udvikling blevet afsporet. Flertallet efterlades derfor evnesvagt, fordi de ikke får muligheden for at blive oplyst, og opnå anden indsigt end den, i det her konkrete tilfælde, som du gør tilgængelig for dine læsere.
Dermed forstyrrer du den demokratiske samtale og dermed handler du som en kujon – og dermed bliver du magthavernes nyttige lakaj. Og dermed har du som journalist svigtet, fordi du ikke formår at udfordre magthavernes position.
Og det er præcist det der er journalistens vigtigste opgave. Og det er præcist derfor at verden bliver ved at være et skramlet sted.
Succeskriteriet for et succesfuldt demokrati, forudsætter den enkeltes evne til at være uenig og muligheden for at kunne udtrykke selvsamme uenighed i et åbent forum.
Ellers ender vi med det sædvanlige; et Plutokrati.
Det mest absurde i din måde at administrere debatten på er, at mens du tilsyneladende ikke tillader visse ord og kraftudtryk, så har du samtidigt intet imod personangreb – jeg mistænker dig for at du tillader det, hvis det tjener din sag og dit formål med at fastholde diskursen, af den demokratiske udvikling på Langeland – og det Bjarne, er en bæstelig adfærd.
Det demonstrer en yderst afstumpet adfærd. En adfærd, der har skadet den frie debat – og dermed udviklingen på Langeland. Det er en syg adfærd, der understreger, at det eneste du reelt er interesseret i, er at fastholde din egen magtposition. For hvis du mister den, så har du intet – og det skræmmer dig fra vid og sans. Præcis ligesom alle andre, der har siddet lidt for længe ved muffen.
Men bare rolig Bjarne, der findes en fremragende kur mod din lidelse. Den gør lidt ondt i starten. Og ligesom alt anden begyndelse på noget nyt, så er det svært at få hul på bylden, der blokerer for de øverste lag, hvor bevidstheden venter på at du bruger de små grå, der alt, alt for længe, har været lullet i søvn, fordi du forsætter som flertallet gør; du blev alt for selvtilfreds med din egen selvfedme.
Det handler om at lære at lytte, med et åbent sind til hvad de andre siger, og dernæst lære at stille de rette konstruktivt kritiske eller opklarende spørgsmål, hvis det er nødvendigt. Det er det som et åbent sind er i stand til; at bruge sin demokratiske muskel.
Når mennesket er i bæsttilstand er det umuligt … fordi det kun er i stand til at stirre blindt på den vinkel, der gør at man ikke kan se over muren.
Forsat god fornøjelse med at afspore debatten og fremtiden for Langeland.
Mvh. Mike