Jeg hedder Mike. Du kan artsbestemme mig som menneske og kønsbestemme mig som mand. Det her er min legeplads. 

Jeg er ikke veganer, vegetar, poet, forfatter, fotograf, backpacker, kok, alkoholiker, idiot, narrøv, geni, spasser eller, hvad du ellers kan have lyst til at kategorisere mig med. Jeg er hverken god eller ond. Jeg har et stort og varmt hjerte. Jeg er født med en kløgtig hjerne, der kører i et hæsblæsende tempo. Den gør mig i stand til, at se verden på en anden måde end de fleste, og det kan jeg omsætte til fantastiske ting indenfor de felter, der har min interesse, hvis jeg gider.

Jeg skriver ikke for din skyld, men det gør mig glad, hvis du finder interesse i det jeg skriver. Jeg skriver ikke for at få din opmærksomhed eller blive rig. Jeg skriver fordi jeg har noget på hjertet, og jeg er glad for at dele mine tanker, oplevelser og observationer om livet.

Jeg har ikke og har aldrig haft brug for at omgive mig med en masse materielle goder. De ting jeg har, tjener et fornuftigt og praktisk formål, og det har som oftest en spændede anskaffelseshistorie. Jeg elsker at skrive, jeg er glad for at lave mad, jeg er glad for at rejse, alene, med min rygsæk, på tommelfingeren, jeg er glad for hjemmerullede cigaretter, whisky og cannabis, og jeg nyder alle mine glæder, når jeg har lyst og behov.

Jeg tror ikke på nogen gud. Til gengæld tror jeg på, at vi mennesker, kan skabe guddommelige og spektakulære ting, hvis vi gider. Jeg tror på konceptet om at der er “mere mellem himmel og jord”, forstået på den måde, at der er så meget vi endnu ikke ved.

Jeg har aldrig følt mig tilpas i uddannelsessystemet af flere årsager; den måde vi skulle lære på, passede ikke til mit tempo og min måde at tilegne mig viden på. De bøger vi fik udleveret, blev pligtopfyldene læst, hvorefter min hjerne gik i gang med noget nyt at blive klogere på. Det var kedeligt at sidde og spilde tiden på skolebænken, når der var en spændende verden at udforske udenfor. Det stimulerede heller ikke min lyst til at lære, når det var forbudt at stille spørgsmål til læreren.

Jeg er født meget nysgerrig, jeg er videbegærlig og har aldrig brudt mig om, at andre skulle fortælle mig, hvordan verden hænger sammen. Det vil jeg gerne opdage på min egen måde. Er der noget som fanger min interessere, så fordyber jeg mig i det indtil jeg ved det, som jeg har brug for at vide. Det er en proces, der kører konstant. Min hjerne holder aldrig fri. Jeg forholder mig hele tiden til den verden jeg lever i og spørgsmålene er ikke blevet færre med årene. Tværtimod.

Biblioteket har altid været mit helle. Som barn lånte jeg alle de tegneserier, kassettebånd, LP’er, detektivromaner, science-fictions bøger og hvad jeg ellers havde lyst til at fornøje min hjerne med. Flere gange om måneden hentede jeg stakke af bøger og musik med hjem og kværnede mig igennem dem. Jeg var umættelig. Ligesom jeg er i dag.

Jeg er møghamrende irriterende, i den kontekst, at arbejde sammen med, fordi jeg hele tiden ser nye måder at gøre eller forstå tingene på. Det er det med at gennemskue komplekse processer og bagefter forenkle dem;  hvorfor spilde vores tid på at gentage noget, som vi kunne overstå hurtigt, så vi i stedet for, kan bruge tiden på det sjove; udvikle nye ting, være sammen med hinanden, nyde livet. Jeg er altid i Beta-mode og det gør det svært at befinde sig i en verden, der hele tiden kræver at man er i Alpha-mode. Det jeg skrev igår, ændrer jeg i overmorgen; fordi i den mellemliggende periode, er jeg blevet klogere.

Jeg har min helt egen unikke måde at se verden på. Jeg fortolker verden på min helt egen særlige facon. Og nogen gange sker der det fantastiske, at vi er enige i konklusionen.

 

Danske traditioner

Jeg har aldrig haft interesse i at deltage i de klassiske danske højtidstraditioner. De er mig blevet pålagt. Jeg syntes traditioner kan være spændende at opleve og observere, men bagefter går livet videre, og jeg har som oftest ikke grund til at opsøge dem igen, med mindre at de giver mening i min verden.

I min tidligere higen efter social accept; det jeg kalder at blive hjemsøgt af ensomhedens spøgelse, har jeg ofte ladet mig trække ind i de traditioner, som jeg dybest set mener er ligegyldige; fordi de giver ingen mening for mig. De tjener intet andet formål, end at fungere som en kunstigt skabt ramme, hvor vi som mennesker mødes i festligt lag; nogen gange med gaveudveksling som en del af underholdningen.

Hvad med alle de andre dage resten af året? De er vel lige så gode til formålet; at nyde samværet med hinanden og drikke sig i hegnet. Derfor har jeg i dag, ingen relationer til de danske traditioner. Derfor afholder jeg mig oftest fra at deltage i jul, påske og hvad vi ellers kan muntre kalenderen med af lovende aftaler.

Jeg vil hellere mine egne traditioner. Jeg har altid selv villet definere, hvad der er vigtigt for mig. Det er der ikke andre der skal pådutte mig. Jeg forstår udemærket godt traditionerne med at mødes ved overgangen til en ny årstid. Det har de fleste kulturer til fælles. Der handlede det om at mødes og fejre livet og frugtbarheden. Ja, der blev spist og horet. Det vil jeg gerne. Det giver fin mening.

Det giver ikke mening for mig, at en kristen kultur, som jeg ikke tror på, skal fortælle mig, hvad jeg skal fejre. Det giver heller ikke mening, når jeg får at vide at julesalmerne synger vi bare. Ikke fordi vi tror på dem, men fordi det gør “man” bare. Det er jo bare ord; men hvad så med det de skriver i avisen? Eller hvad med de bøger du læste, da du skulle opnå de rigtige trofæer, for at kunne deltage i beskæftigelseslotteriet? Er det også bare ord?

Hver gang du bidrager med at genfortælle traditionens rammer, fastholder du en kulturel forståelse, som nogen har fået indført, for at de kan fastholde deres magtposition. Du lader dig narre ind i et spil, hvor andre har defineret reglerne. Dermed lader du dig selv manipulere. Det er det jeg kalder et biologisk tvangsmønster, og vi gør det fordi; vi grundlæggende er bange for at være alene, og dermed føler et behov for at tilhøre en flok. Det er hulemenneskets dilemma igen.

Så for at skære det ud i pap. Jeg sætter stor pris på at deltage i festligt lag, jeg nyder samværet med andre mennesker, og jeg finder stor fornøjelse i at opdage, når vi er i gang med at genbruge en oplevelse.

 

Hvad er vigtigt for dig?

Jeg blander mig i, hvad du mener er vigtigt for dig. Jeg blander mig i, hvad du tror på. Jeg blander mig, fordi jeg vil gerne høre din fortælling, om det der gør dig glad og det du er optaget af. Jeg blander mig, fordi jeg gerne vil blive klogere på den verden jeg lever i. Jeg imponeres ikke af en fancy titel, statussymboler, penge og karriere. Det er dig som menneske jeg er interesseret i, det er her min nysgerrighed ligger – og er du kønsbestemt som kvinde, så er der en vis sandsynlighed for, at jeg er forplantningsparat eller klar til at indlede et forhold af ren fysisk karakter.

 

Samfundsstrukturer

Jeg tror ikke på ægteskabet som den institution den er. Jeg tror på fornuftens partnerskab i forhold til det, at reproducere sig selv. I det ligger jeg at et barn har brug for to forældre. Om det så er mand/kvinde – kvinde/kvinde eller mand/mand er fuldstændigt irrelevant i den kontekst (og i alle andre sammenhænge i livet!). To må der til; det er godt for barnet at der altid er nogen at gå til; og det er godt for forældrene, at der er to til at hjælpes ad, med at løfte den vigtige opgave. Hvordan man løser det praktisk er også irrelevant. Det er noget som forplantningspartnerne selv finder ud af. Hvis det fungerer bedst for dem at have 2 hjem, så gør de det.

Jeg har et anstrengt forhold til det danske velfærdssystem, i dets nuværende form, fordi det efter min mening reducerer individet til en lille-bitte legobrik, der kan forvaltes administrativt.

Jeg tror på et samfund, hvor det at kunne søge lægelig hjælp, er en ret alle skal have – også tandlæge og psykolog! Jeg tror på et samfund, hvor der er mulighed for at blive fagligt dygtigt eller bogligt klogere; enten via en formel skolegang eller på egne præmisser. Jeg tror på et samfund, hvor der er plads til forskellige holdninger og livsvalg, så længe individet ikke gør skade på andre. Jeg tror på et samfund, hvor vi alle hjælper hinanden med at lykkedes med det gode liv. Jeg tror på et samfund, hvor det enkelte individ får lov til, at tage ansvar for sit eget liv.

Jeg tror på et samfund, hvor det at være folkevalgt, foregår i en begrænset periode. En periode, hvor løn og pension følger arbejdsmarkedets indgåede aftaler. Magt korrumperer. Så enkelt er det – og vi mennesker skal lære at stække magten, så vi undgår de elitære kup. Der er nogle helt klare biologiske mekanismer, der altid er i spil, og det er dem vi skal undgå får for meget magt.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at der skal være plads til alle her på vores geografiske lokation, men dem der er her nu, skal have en chance for at bevise, at de selv kan. Jeg syntes også, at vi skal holde op med at involvere os i krige, der intet har med os at gøre. Vi kan træde til med hjælp til genopbygning, nødhjælp, beskyttelse af flygtninge og tilegnelse af faglige færdigheder; vi kan give midlertidigt ophold til de nødstedte, indtil vi finder en brugbar løsning i nærheden, af den konfliktzone de er flygtet fra.

Det skal være et sted, hvor de ikke er i fare, og hvor vi kan hjælpe dem med at opbygge et liv på egne præmisser, indtil der kommer fred i deres land igen. Vi kan som samfund ikke redde hele verden, men vi kan i det mindste bidrage, til at gøre det lidt bedre, med det vi er gode til.

 

Mine holdninger

Jeg bryder mig ikke om, at andre tager mine holdninger til fange i en ideologisk kontekst. Jeg har intet partipolitisk ståsted. Er der en politiker der siger noget fornuftigt bakker jeg gerne vedkommende op. Jeg bryder mig heller ikke om at andre sætter etiketter på min person, eller det jeg laver. Jeg er den jeg er, og nej, jeg er ikke selvoptaget. Jeg er bare, som nævnt tidligere, født med en hjerne, der har en kapacitet udover det sædvanlige. Accepter det og lad vær med at dømme mig som person, fordi du ikke forstår mig. Det er dit problem. Ikke mit.

Du er velkommen til at undre dig og stille spørgmål til det jeg skriver om, hvis dit ærinde er at blive klogere. Hvis det bare er dine biologiske tvangsmønstre der er på spil, så får du oftest ikke svar, med mindre jeg selv savner drama i hverdagen. Nøglerne, der her åbner døren, er nysgerrighed og konstruktiv kritik, fordi det modtager jeg gerne, hvis du mener at jeg kan blive klogere og bedre til det jeg gør, eller fordi du gerne vil have en interessant diskussion. Jeg prøver hver dag at øve mig lidt i disciplinen; at tale om vejret, men det er ikke min stærke side.

Tom smiger og ros siger mig absolut intet. Fortæl mig hvad det jeg har skrevet eller sagt, har gjort ved dine tanker. Det kan jeg forholde mig til og i det øjeblik, kan der opstå muligheden for en interessant samtale. Jeg er som nævnt tidligere et meget nysgerrig væsen, du skal bare vide, hvordan du stimulerer min hjerne, hvis du vil have min opmærksomhed.

Som menneske så stejler jeg, når jeg møder kommentarer som f.eks.: “Det er jeg ikke enig i” “Det kan/må man ikke sige” “Det strider mod min personlige holdning”, uden at det opfølges af en forklaring, der argumenterer for dit standpunkt.

I min verden er det ikke en valid holdning eller mening. Så er det en fordom eller en ubegrundet påstand; en biokemisk forsvarsmekanisme du bruger for at undgå, at skulle tage stilling- og forholde dig til, at verden kan se anderledes ud. Du har ret til at have det udgangspunkt, men hvis du vil deltage i diskussionen, må du gøre dig umage med at bidrage konstruktivt, og det gør “man” ikke med fordomme og ubegrundede påstande.

Vil du gerne brokke dig, så gør det igen konstruktivt; gør det fordi der er noget du mener, der kan gøres bedre og forklar dig. Magter du ikke det, er jeg helt sikker på at du kan høste en solid håndfuld likes, på et af de mange asociale medier. Det er også okay i min verden. Det er dit valg, jeg gider bare ikke blive trukket ind i dit drama.

Den viden jeg har, har jeg tilegnet mig ved hele tiden, aktivt, at opleve og forholde mig til den verden jeg lever i. Jeg læser, skriver, lytter, ser, smager og mærker. Jeg lever, observerer og analyserer på alle de inputs min hjerne modtager, hele tiden, 24-7! Det er sådan min hjerne fungerer og det er ikke noget du kan eller skal lave om det.

Det er okay, hvis du ikke kan følge med. Det gør dig ikke til et dårligere menneske. Vi er allesammen født med et forskelligt udgangspunkt og jeg er helt sikker på, at der ting som du mestrer, hvor jeg fejler. Jeg er ligesom dig, også udstyret med en biokemisk forsvarsmekanisme, der nogen gange får mig til at agere irrationelt.

Personligt, syntes jeg f.eks., at vi bør passe bedre på vores planet og opføre os som ansvarlige forvaltere af livet her på jorden. Vi bliver nødt til, at lære, at deles om de ressourcer der er. Det er derfor jeg holder mig til plantebaseret mad, køber det meste af mit tøj i genbrugsbutikken rundt om hjørnet, og laver mine egne møbler ud af det skrald som andre ikke vil kendes ved.

 

Ligestilling vs Lige Ret

Jeg tror ikke på ligestilling og feminisme (udfordringen med ideologier!). Jeg tror på lige ret for alle mennesker til at bygge en anstændig og værdig tilværelse op. En tilværelse uden meningsløs vold og overgreb. Vi som samfund, har en pligt til at sørge for at de rammer er tilstede. Og nej, bare fordi du er kvinde i biologisk selvsving, så har du ikke automatisk krav på at få et barn. Det er ikke en menneskeret. Jeg kan som mand ikke bare gå ud og sige, at nu vil jeg have et barn. Det forudsætter et samarbejde med en forplantningspartner. Det er lige ret – det er ligestilling.

Hvis ikke du er i stand til, at indgå i et fornuftigt forplantningspartnerskab, med et andet individ, hvordan tror du så det vil gå, når du opdager, at det der lille bedårende statussymbol i vuggen kræver pleje 24-7? Dermed ikke sagt, at du ikke kan lære at magte opgaven, men du er nødt til at vide, hvad det kræver af dig,  og være parat til at gøre det. Også klokken 3 om natten, hvor du frustreret konstaterer, at du har et vigtigt udvalgsmøde dagen efter. Det er dig der vil have det barn, og dermed er det også dit ansvar at sørge for, at barnet får en tryg opvækst, så det kan klare sig selv når det bliver voksen.

Der er ingen som skal holdes nede i vores samfund – og ingen skal tvangsfølge sit biologiske køn, og dermed presses ud i rigide kønsbestemte mønstre. Det er op til det enkelte individ at afgøre det selv. Der er plads til forbedringer, på begge sider af kampzonen, men der er ikke desto mindre … ligestilling. Vi har indrettet vores samfundsstruktur efter det. Lige nu, handler det om at det enkelte individ, træffer sit eget valg om at ville leve lige. Læs gerne mere her.

Overvej denne strøtanke; den eneste grund til at vi, set fra et historisk perspektiv, ikke har beskrivelser af krige, der er udført af kvinder, er fordi de ikke har haft nøglen til våbenskabet.

Kvinder mestrer også det at pisse territorium af. På det område er manden og kvinden lige fordækte, når det kommer til kampen om adgangen til de bedste foderpladser og forplantningspartnere.

 

Kærligheden

Er du en af de heldige kvinder, der kommer ind i den intime del af mit liv, så vid dette. Jeg vil holde af dig med det jeg indeholder som menneske; kærlighed og omsorg. Jeg vil forkæle dig med det jeg kan – I det omfang som jeg kan rumme. Men hvis du begynder at få ambitioner på mine vegne og får kriblen i fingrene efter at bestemme, hvilket tøj jeg skal gå med og beklager dig over at nogen af mine t-shirt og bukser har huller, så er der en stor sandsynlighed for, at vores veje må skilles – også selvom du er exceptionel god i sengen.

Jeg er den jeg er og jeg har også brug for berøring og nøgen hud en gang i mellem. Det her, handler ikke om kompromisløshed. Jeg vil bare ikke proppes ned i en kasse. Du er den du er, og jeg er den jeg er, og hvis vi har det godt sammen, så er det, det eneste vi skal koncentrere os om.

Hvis dine forældre ikke bryder sig om mig, så er det deres problem. Ikke dit. Ikke mit. Du er et voksent menneske. Du bestemmer selv og forældre skal holde deres kæft, så længe at du bliver behandlet ordentligt. Hvis du er glad og tilfreds, så har de intet at blande sig i. Se eventuelt her.

Det er også på sin plads at oplyse, at jeg skam har pæne skjorter og bukser i mit klædeskab. Dem bruger jeg gerne ved særlige lejligheder, når stemningen byder det og jeg har lyst til at lege påfugl.

 

En afsluttende bemærkning

Eddie Cabbage og Michael J. Svendsen, siger jeg har en grim håndskrift. Det er meget muligt. Jeg har på intet tidspunkt påstået det modsatte.