Okay, jeg må krybe til flasken og bekende mine synder …

Jeg har nogen gange racistiske tanker. Pludselig kan jeg gå ind for deportation. Pludseligt syntes jeg tanken om tvangskastrering af bestemte grupperinger lyder besnærende. Jeg har lyst til at skrige højtlydt; at visse mennesker har en så destruktiv indvirkning på samfundet, at det ville være bedre, hvis de ikke var en aktiv del af det.

Jeg har det nogen gange godt med at mene; at der findes en bestemt “race” derude, der er så fjendtlig overfor andre, at jeg ofte har svært ved at se formålet med dens eksistens. Jeg ser ikke denne “races” kendetegn som have en bestemt hudfarve eller et bestemt nationalt sprog. Faktisk, ser jeg den som et globalt fænomen, der findes i utallige former og afskygninger. Min oplevelse er at: denne “race” finder stor fornøjelse i at udpege bestemte grupperinger at udstille og bekrige.

Nogen gange taler dette fænomen et fornemt og dannet sprog; andre gange et yderst veludviklet primitivt sprog.

 

Hvem taler du om?

Jeg taler om mennesket. Altså dig og mig. Nogen kalder sig feminister. Nogen har rødder i en antik religiøs oprindelse. Nogen har fundet sig selv i en ny subkultur. Nogen gemmer sig bag et politisk manifest. Nogen kører på cykel til arbejde hver dag. Nogen har fået et fornemt stykke papir og gemmer sig bag finretoriske bøllemetoder. Nogen er gode med en lommeregner. Nogen finder stor fryd i, at fantasere om lastbilchauffører som deltager i elefantvæddeløb; der bliver aflivet med nakkeskud på nærmeste rasteplads.

De gemmer sig alle bag et symbol. Nogen med et kors. Nogen med et ikon. Nogen med et smart logo. Jeg tror at det handler om, at vi evolutionært endnu befinder os på hulemenneskets stadie, hvor det gav god mening at have evnen til at udpege fjendebilleder. Det er bare ikke gået op for os endnu, at vi ikke længere har brug for at bekrige hinanden. “Jamen jeg bekriger ikke andre!” vil mange sikkert påstå. Okay, men hvad vil du så kalde det, når du deler en “humoristisk” opdatering, der oftest handler om at andre hånes? Vi kan godt kalde det hyggelig voksenmobning. Vi kan også godt kalde det satire, standup. Det går oftest ud på det samme; at udstille en anden gruppe, så man kan hævde sig selv. For det meste sker overtagelsen af “fjendtlig territorie” med fredelige midler. Vi mennesker er nemlig gode til at bilde hinanden ind at vi bare leger.

Hvad nu hvis jeg leger videre med min indledning? Personligt kunne jeg f.eks. syntes at de fremmedfjendske individer, der lever i Danmark burde tvangskastreres og deporteres ud til de ødeste egne af udkantsdanmark. Gemt væk bag høje mure, så de kan leve trygt og sikkert, uden fare for at blive inficeret med os andre, der gerne vil hinanden og ikke tænker begrænsende i farver og nationaliteter. Nogen af dem har en karriere på borgen. Nogen holder til i en kirke, moske eller synagoge. Nogen lever i Vig. Nogen har gået på universitetet. Nogen arbejder som pædagog. Nogen arbejder i Netto. Nogen er alt for grådige.

Fælles for dem er, at jeg ikke syntes, at de har fortjent retten til at kunne forplante sig, fordi de evolutionært befinder sig på et for primitivt stadie til, at det vil tjene menneskeheden godt.

Det lyder ikke særligt rart vel? Jeg ved godt det er at stille det op på en spids. Men prøv at tænk over, hvor mange gange dagligt du “kommer til”, at hade nogen. Jeg tror ikke det handler om ondskab. Jeg ser det som en naturlig reaktion, som vi kan lære at håndtere, hvis vi bliver bevidste om den.

Jeg har selv mine egne fjendebilleder som jeg ynder at mobbe. Og jeg er god til, retorisk, at retfærdiggøre mine udmeldinger. Jeg kan f.eks. ikke lide eliten, der beriger sig på andres bekostning. Jeg er træt af fagbevægelsen, der udpeger østarbejderne som fjendebillede. Jeg er træt af Dansk Folkepartis evindelige og rædselsfulde pegen fingre af mennesker med en anden hudfarve. Jeg er træt af kuglestøderen, der har gjort det til sit varemærke at håne mennesker, der er på overførselsindkomst. Jeg er træt af mennesker, der skal fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv. Jeg er træt af den Socialdemokratiske ideologi, der manipulerer med arbejderne for at holde på magten.

Johnny Madsen hader muligvis også sundhedsstyrelsen, når han hånende meddeler til koncerten på Vig Festival sidste weekend, at man skal overholde deres anbefaling omkring det daglige indtag af maksimalt tre genstande med kommentaren: “2 guldbajere og en flaske rødvin.” Det er morsomt, når han siger det, og hans budskab er med stor sandsynlighed sikkert sundt, men det er helt basalt et skabt fjendebillede. Omvendt så kan man også sige om sundhedsstyrelsen anbefalinger, velmenende eller ej; så skaber de uforagtet et fjendebillede mod bestemte befolkningsgrupper.

Du har måske selv lyst til at hade mig fra tid til anden, når jeg skriver noget du ikke bryder dig om …