Det var en svinestreg af kaliber, iværksat af Ruth Evensen (nu Kristiansen), og Faderhuset. De fik med deres penge, politikerne inde på Københavns Rådhus, til at spille med i deres syge og manipulerende ideologiske skueleg. Igen var det pengene, der fik lov til at tale. Det var forfærdeligt, og jeg forstod godt jeres vrede dengang. Ligesom at jeg forstår den nu.

Omvendt, så er der gået 10 år, og I har fået et nyt sted at lave larm og ballade. I har fået et nyt klubhus. Jeg ved godt at det aldrig bliver Jagtvej 69, og jeg ved godt, at Dortheavej ikke rummer den samme historie. Jeg tvivler dog på, at flertallet af jer, der kommer i ungdomshuset i dag, var med den gang nummer 69 blev ryddet – og var med, i den lange kamp, før det. Og jeg ved også godt, at det ligger længere væk fra Nørrebrogade.

Måske at det er på tide med lidt selvransagelse? Måske at det er på tide, at I tager jeres tilværelse op til genovervejelse?

Måske kunne I prøve at finde andre måder, I kan påvirke samfundet på, end ved at smadre ruderne på Danske Bank på Nørrebrogade, mens der går mennesker rundt derinde og gør rent.

Måske er det bedre at I skiftede strategi; at I lod være med at lave bål i gaden; brænde uskyldige menneskers biler af, og kaster med sten og flasker med antændt brændstof. Det virker sgu ærligt talt som om, at I ter jer som Palæstinenserne i kampen mod Israel. Deres vrede og kamp er forståelig. Jeres måde at udtrykke vreden på, har jeg svært ved at finde en reel retfærdiggørelse for længere.

Mit indtryk af jer som kultur og gruppe er, at I ter jer som en flok dumme og temmelig uintelligente bøller, der bare gerne vil lave noget samfundsomvæltende; uden at have tænkt nærmere over, hvad det så skal være. Anarki hører jeg mange af jer tale om. Men jeg syntes ikke at det lader til, at I egentlig forstår det personlige ansvar det kræver, af det enkelte individ, at være anarkist.

Det er ikke fordi at jeg vil betvivle, at I rummer potentialet til at kunne lave en god bule i universet … men måske det er blevet tid til, at I skulle se på om der var andre, og muligvis mere intelligente måder, at få befolkningens opmærksomhed på? Der er mange kreative måder at lave larm i gaden på.

Det kunne også være, at I skulle arbejde lidt på jeres rummelighed, som I så stolt taler om. Bevares, I er da vældigt rummelige over for dem, der ligner jer selv. Men hvis ikke “man” kommer anstigende med ringe og bolte, skudt gennem hele fjæset, ikke har uglet hår, og har rent tøj på, så kigger I skævt til een! Det har jeg selv oplevet gentagne gange, når vores veje fra tid til har krydset spor, siden jeg selv landede i hovedstaden i 1994. Mit indtryk af jer i dag, er at I er utroligt mistænksomme, og ikke videre imødekommende overfor dem, der ikke er lige så trashede som jer.

Det er okay, at også I, har en småracistisk tilgang, til dem der er anderledes end jer. Men omvendt, så bliver det også sværere for jer, at rende afsted med sympatien i behold. Det bliver også sværere for jer, at opnå en mere nuanceret viden, om den komplekse verden vi alle lever i. I får møvet jer selv ind i en snæver krog. Det er fint nok, at I kan finde ud af at pege fingre af de andre, men hvis I ikke selv, kan være tolerante overfor, at andre også formår at te sig som forkælede møgunger … så har vi fandme et seriøst problem. Så er det ikke et reelt oprør. Så er I lige så åndsvage og tåbelige, som de magtliderlige kujoner, der findes på de andre fløje.

Og nej. Bare fordi I annoncerer yoga og fællesspisning på programmet, via jeres hjemmeside, så gør det jer ikke mere rummelige og mangfoldige end gennemsnittet. Det er trods alt kun for jer selv og med jer selv, at de ting bliver afholdt …

 

Lær at blive en rigtig Rebel

Første skridt, som jeg ser det; er at I skal lære at blive rigtige rebeller. Rigtige rebeller sidder ikke og piver, ovre i hjørnet, over at de andre får mere slik end jer. De finder en måde at komme videre på.

Tilpas jer omstændighederne og sørg for at det ikke kan ske igen. Jagtvej 69, er ikke Jerusalem. Det var en gammel nedslidt og rådden bygning, som rummede en del af vores fælles kulturarv, men den er væk nu, og den kommer ikke tilbage. Vi bor i Danmark. I kan få mad på bordet hver eneste dag hvis I vil. Danmark er ikke hærget af krig og vi er ikke en politistat (endnu).

I fik lukket McDonalds på runddelen. Ikke ved at smadre den, men fordi I ikke længere brugte jeres penge der. Tænk jer om, og lad være med at skide der hvor I æder. Det kan selve grise finde ud.

Hvis I er så fucking kreative, så vis samfundet det. Lav larmende happenings rundt omkring i byen. Lav popup punkkoncerter i de fine kvarterer uden at smadre noget. Bare duk op i en gammel møgspand af en bil, rul sidedøren til siden, og skru op i 10-15 minutter for støjen – og stik så af inden panserne dukker op.

Eller hvad med at lave samfundskritiske popup teaterforestillinger? popup kunstudstillinger?

 

De grådige banker

Vi kan godt være enige om, at bankerne generelt er nogle fucking røvhuller, men det ændrer ikke en skid på omstændighederne, at I smadrer en lille lokal afdelings vinduer. Bankerne har gigantiske hovedkvarterer. Det er der, at I skal sætte ind med jeres protester over deres griske adfærd.

Igen, gør det uden at materiel og mennesker kommer galt afsted. Gør det så politiet ikke kan gribe ind overfor jer. Tag kaffe og kage med til dem. De er mennesker ligesom jer. De har bare valgt en anden måde, at indrette deres tilværelse på. De har valgt at indordne sig og, få flertallets vedkommende, kujonagtigt, accepteret deres plads i samfundshierakiet. Men de er stadigvæk mennesker ligesom jer og mig.

Hvis I ikke gider leve efter samfundets normer, så er der andre måder at indrette sig på. I kunne f.eks. skrabe penge sammen til, at købe en række af de billige nedslidte gamle gårde, der findes i rigelige mængder af på landet. Lav jeres egne minisamfund, hvor I dyrker lige præcis de grøntsager, som I har lyst til at æde. Et minisamfund, hvor I selv definerer, hvad der er vigtigt for jer.

Jeg ved godt det ikke er KBH, og at det dermed ikke giver lige så meget street cred, og at der dermed er en risiko for færre likes … men igen; muligheden for at stå af ræset er der altså. Det giver også mulighed for, at lære andre mennesker at kende. Mennesker, der måske har en anden holdning end jeres. Og samtidigt, måske mennesker, som I kan finde et fælles fodslaw med.

Det ville også give jer flere, og sikkert bedre muligheder for, at kunne hjælpe andre samfundsramte mennesker, der som jer selv, er i desperat nød – hvis altså at I formår, at få omsat den kreative energi til noget konstruktivt. Den kreativitet, som I selv syntes så optaget af at fortælle, at I rummer.

 

Et sidste alvorsord

Kære ungdomshus, jeg ønsker jer alt vel i fremtiden. Jeg håber at I finder en måde at tøjle lidt af vreden på, og får den kanaliseret over i noget, der gør jer gavn og nytte. Grib de muligheder, der er for at skabe de nødvendige forandringer og lad være med, at lade jer begrænse af systemets rigide tilgang. Hvis I vil udfordre magthavernes positioner, så må I vise dem, at de ingen magt har over jer.

Lær spillereglerne at kende, så er det nemmere at bryde dem.

Og ja … RUTH ER EN PRUT!