Den lille fikse
De ting du kan gøre med den lille smarte glasskærm er fantastiske. Det er en praktisk all-in-one device og størrelsen gør, at vi kan have den med os overalt. Det er en perfekt dims til on-demand kulturen som vi befinder os i nu.
Min påstånd er; at det at eje en smartphone er som at danse på et tveægget sværd. Alt indtages i overskrifter og korte brødtekster. Vi bliver utålmodige. Vi har sværere ved at acceptere ventetid. Vi har glemt at værdsætte at se frem til noget. Evnen til at nyde forsvinder når vores evne til at koncentrere os svækkes, fordi alt skal bare overstås; for at vi kan sidde og glo på den lille smarte skærm. Det går udover vores evne til fordybelse, der er hjernens måde at slappe af på. Det er med fordybelsen, at den kan bearbejde de mange indtryk vi dagligt skal tage stilling til, hvad enten vi vil det eller ej.
Selvom om du tror du siger nej, så optager din hjerne stadigvæk. Du siger nej, den siger ja. Jeg tror det går udover evnen til at skærpe sanserne, når vi ikke får den nødvendige ro omkring os. Nogle tror at det måske ikke betyder noget. Måske er den opfattelse baseret på en ide om, at vi evolutionært, befinder os på et højt stadie. Og på nogen områder er det sikkert korrekt, men vores hjerne er stadigvæk koblet på urtidens dynd. Reptilhjernen lever i bedste velgående. Den kan kun tænke på overlevelse; frys, flygt eller angrib.
Teknologiske landvindinger
De fleste mennesker, ejer i dag en smartphone. Den er gået fra at være et nicheprodukt til allemandseje på rekordtid. Når der sammenlignes med tidligere tiders teknologiske landvindinger har det været en utrolig bedrift, at vi er nået dertil hvor vi er nu. Regnekraften er mangedobblet og de ting vi kan med den nu er fantastisk. Det er fænomenalt. Nu har vi adgang til alt den musik, der bliver udgivet. Vi kan se film og TV når det passer os. Vi kan måle på vores krops helbred og se hvor langt vi har gået. Vi kan fjernbetjene låsen til vores hoveddør og se om der stadigvæk er dækning på bankkontoen, inden vi drøner på værtshus. Vi kan filme og iscenesætte vores eget liv. Vi kan kommunikere på kryds og tværs af alle landegrænser. Vi kan være på hele tiden. Vi kan endda bruge den til at finde en ny kæreste, hvis hende fra sidste uge pludselig ikke længere er så pokkers interessant.
Kort sagt så er der næsten ingen grænser for den fortagsomhed, der kan ske med den der magiske skærm, vi sidder med i vores hænder hele tiden. Fordi det er jo det sjove med den. Vi tager den med på toilettet. Vi suger overskrifter til os, mens den anden skærm viser endnu en sæson af noget vi har glemt om 5 minutter. Vi tager den med ud i køkkenet når vi skal lave en kop kaffe. Den kommer med i seng. Det kunne jo være at der kom en vigtig besked, eller man fik lyst til en syndig forløsning.
Der findes endda en app, der kan måle din søvnrytme, så du kan tjekke om morgenen om du har sovet godt nok. Og når det hele bliver for stressende, så findes der en antistress-app, der blokerer din forbindelse til omverdenen for en stund; så kan du sidde og meditere og finde roen inden i dig selv, mens den tæller ned fra 10. På intet tidspunkt forlader den din hånd. Den er som klisteret til din håndflade. Den er din evige bekymring, for hvad nu hvis du taber den og skærmen knækker, og hvad nu hvis det ikke længere er den nyeste model eller nogen render med den.
Nogen gange glemmer du sikkert at du har den i hånden; nervøst klapper du på bukselommen blot for at konstatere at der er den ikke. Sekundet før du gør dig klar til at lave en panikopdatering, opdager du hvor den hele tiden har befundet sig.
Din verden vil gå under, hvis du ikke har din trofaste følgesvend med dig; så meget at mange render rundt med et ekstra batteri, så den ikke løber tør for strøm. Selv når du går tur med hunden, har du din opmærksomhed rettet på noget andet; den musik du lytter til i dine hørebøffer. Ikke hunden. Den skal jo bare luftes, så du kan komme hurtigt hjem og bruge mere kvalitetstid med din bedste ven.
Hvor høj er fraværsprocenten i dit liv?
Fik jeg din opmærksomhed, eller swipede du videre? Jeg håber, at jeg stadigvæk har din opmærksomhed, fordi nu vil jeg gerne komme med en række eksempler på, hvor smart din telefon i virkeligheden ikke er. Vi hopper tilbage til eksemplet med mit besøg hos papirpusheren, hvor samtaleemnet var om skrivemaskiner, surprise! Her nævnte ekspedienten en butik rundt om hjørnet, hvor ejeren bl.a. reparerer skrivemaskiner. Han oplyste om webadressen. Op af min jakkelomme tog jeg min lille sorte notesbog og min pen. Heri noterer jeg vigtige ting, som jeg skal undersøge næste gang jeg kommer forbi en computer med netadgang.
Det tog mig mindre end 10 sekunder at udføre operationen. Og fordi jeg skrev det ned på et fysisk stykke papir, er der samtidigt en større sandsynlighed for at jeg husker det bedre. Det er der faktisk videnskabelige beviser for. Men før du googler det, så prøv at huske denne webadresse www.designmix.dk og sluk for din skærm. Bagefter trykker du på startknappen, så der kommer lys i skærmen. Tast din kode ind og når skærmen er klar finder du din foretrukne noteapp og skriver webadressen ned. Hvor lang tid tog det? Prøv nu med samme indledende øvelser og denne gang åbner du din ordbogsapp og slår ordet eksponentiel op. Derefter kopierer du ordet og finder igen din noteapp frem og paster ordet ind. Indrømmet det er nemt at flytte rundt med ord på en smartphone, men du vinder ikke noget nævneværdigt ved det i det lange løb.
Her er et andet spørgsmål. Kan du overhovedet stave til eksponentiel uden at bruge stavekontrol og autoudførelse? Hvad med at finde vej ned til den nærmeste bankautomat? Mit ærinde er ikke, at du skal holde op med at bruge din smartphone. Mit ærinde er at du skal tænke over, at den teknologi vi omgiver os med kan bruges bedre. Og forsætte tanken med at spekulerere videre, om de smarte funktioner rykker ved din evne til at kunne tænke og agere selvstændigt.
Homo Digitalis Consumus
Latin har aldrig været min stærke side, men du kender måske begrebet “digital indfødt”. Det vil jeg ikke stille spørgmålstegn ved. Det lyder meget sandsynligt. I stedet for vil jeg trække evolutionskortet frem igen. Hvis vi antager at den præmis, der ligger til grund for begrebet “digital indfødt” så vil den forsøge at påvise, at med de “digitale indfødte” har menneskeheden foretaget et evolutionært digitalt hop. Jeg vil omvendt påstå at det er noget sludder. Der er ingen tvivl om at de “digitale indfødte”, har en naturlig omgang med brugen af digitale medier. De var der da de blev født.
Jeg kan i min omgangskreds konstatere at fraværssymptomerne fra livet, er uafhængige af generationer. Jeg oplever mange der har svært ved at huske noget så simpelt som et telefonnummer, eller f.eks., hvordan man staver til fraværsprocent. Alting bliver tjekket på den smarte skærm. Det er fristende at tænke, at dens ubegrænsede muligheder for at tilgå viden, også har en tendens til at gøre os mere mistroiske end godt er.
Min påstand, med mine skriblerier de sidste 3 nætter er; at summen af begrænsninger er det der hæmmer vores udvikling. Hvad enten det drejer sig om de teknologiske begrænsninger som nævnt med rejsekortet og vaskesystemet, eller når mulighederne for digital assistance bliver så omfattende at du ikke længere selv aktivt, skal bruge din hjerne for at udføre helt basale opgaver, som f.eks. at skrive 10-12 selvreflekterende linier om, at være fanget i et selvvalgt digitalt fængsel, med en elektronisk fodlænke. Mit spørgsmål til dig er: Kan du skrive 10-12 linier om et emne, der optager dine tanker? Kan du gøre det på et helt almindeligt stykke papir med en kuglepen eller blyant? Kan du skrive det så det er både læsbart og sammenhængende?
Hvor meget af denne artikel som du har læst indtil nu, kan du huske? Hvad med de to foregående artikler? Hvis du overhovedet fik læst dem! Kan du huske hvad du fik til frokost i forgårs, uden at kigge på din telefon? Hvad er 19 + 43? Hvad med 147 + 36?
Som jeg ser det; er summen af begrænsninger blevet så omfattende, at vi risikerer at miste evnen til at gøre det, der er de grundlæggende træk der har bragt menneskeheden frem til nu. Evnen til at stille spørgsmål og undre sig. Evnen til at observere og genkende mønstre. Har du overvejet, at mange af de videnskabelige opdagelser, der ligger til grund for den teknologi vi har i dag; skyldes dygtige videnskabsfolk, der uden adgang til computere opdagede de mest fantastiske ting. Ting som vi i dag tager for givet.
En anden interessant vinkel i den offentlige debat om den teknologiske udvikling er, at i de her år bliver der også talt meget om “den digitale kløft”. Den kløft, der er opstået mellem dem, der er koblet på nettet og dem der ikke er. Jeg vil tillade mig at mene at den virkelige digitale kløft, er den der er opstået mellem os alle som individer. Det virker ofte som om, at vi står på hver vores bjergtinde og brøler ud i intetheden. Brugen af sociale medier har i virkeligheden skabt en større distance mellem os. Det til trods for at ideen var, at det skulle forbinde os. Alt skal aftales på forhånd, alt skal planlægges ned til mindste detalje. Alt skal iscenesættes. Der er meget lidt plads til at gøre noget af spontan lyst.
Min pointe er, at meget af den teknologi vi omgiver os med, der skulle hjælpe os med at gøre vores liv nemmere, i virkeligheden, ender med at stjæle mere af vores tid. Den gør os mindre produktive. Den gør os stresset og fraværende.
Jeg er ikke modstander af teknologi. Tværtimod syntes jeg, at det er fantastisk at de kedelige ting i hverdagen kan automatiseres, så vi ikke skal spilde tid på dem. Jeg fristes i samme moment til at spørge; hvis det egentlig bare var noget ligegyldigt, hvorfor brugte vi så overhovedet tid på det til at starte med?
En sidste krølle
Her på falderebet har jeg et par andre muntre observartioner omkring teknologien i vores hverdag.
Blenderen, den kan næsten ikke blive voldsom nok og jo den kan røre en dej for os, den kan bruges til at lave fars til pølser og stoppe farsen ned i tarmen. Den kan lave råkost og en masse andre spændende ting der gør, at du ikke selv skal udføre det hårde arbejde med at håndtere råvarerne.
En række spørgsmål melder sig på banen: Hvad med rengøringen af alle de kringlede løsdele til din fancy smarte maskine? Hvad med opbevaringen af bæstet i dit køkken. Det er jo ikke kun selve maskinen. Den kommer altid med en hulens masse ekstraudstyr der kræver et helt skab for sig selv, fordi sjovt nok er det næsten umuligt at få plads til alle delene i papkassen igen, efter at du har pakket den ud da den først ankom til dit hjem. Hvis du skal være helt ærlig, hvor tit bruger du den egentlig? Og kan du manuelt, med et gammeldags piskeris, en god kniv og et spækbrædt, udføre mange af de ting den kan bruges til? Gad vide hvad der ville ske, hvis du spiste det rå æble uden, at det først blev kvadret til juice? Findes der andre dyr på planeten der har denne adfærd?
Køb af koncertbillet på nettet det er sgu smart, når der er en koncert du gerne vil opleve. Du går på nettet og køber en billet. Den koster f.eks. 175 kroner. Men så kommer der et købsgebyr på 20 kroner oven i den samlede regning, for en billet, der sendes elektronisk til dig. Den skal ikke printes ud. Den ligger på din smartphone, som du medbringer til koncerten. Der er ikke en ekspedient der skal sidde og sælge dig en fysisk billet. Men du skal stadigvæk betale et gebyr.
Det samme gør sig gældende når du skal i biografen. Her er gebyret 5 kroner. Hvis jeg går ned i biografen og køber billetten af en ekspedient, der printer den ud for mig, skal jeg ikke betale gebyret, medmindre jeg har reserveret en billet …