Retten til at ytre sig …

Jeg har i et stykke tid fulgt Jacob Mchangamas, offentlige ytringer i samfundets næstbedste skraldespand, også kendt som Facebookland. Det har været en udsøgt blandet fornøjelse. Som en pose godt og blandet fra Malaco.

Jeg ved han har en fortid i lystløgner-organisationen Cepos. Flertallet af de andre betalte holdnings-organisationer er ikke et hak bedre, bare så du ikke tror jeg har slået mig på en bestemt politisk vinkel.

Jacob, den dygtige dreng, er nu igang med på den ene side, at skabe sig en solokarriere på cafe-fancy-latte-spelt-palæo-fitness-antigluten-magasinet Zetland. Du ved Magasinet for dem med en smart veluddannet tilgang til tilværelsen. Du ved dem der har glemt, hvem der betalte for alle deres år på overførselsindkomst, så de kunne fjumre sig gennem de mange hårde år på de højere klogeanstalter.

Det samtidig med, at hans egen “tænketank” Justitia får penge til at pege fingre af nogen.

Midt på eftermiddagen i dag den 11. oktober 2016, skrev han nedenstående på sin digitale væg, omkring Støjsenderens seneste propagandatræk. Læg venligst mærke til, hvordan han nydeligt bruger velvalgte historiske referencer i citatform.

Temmelig paradoksalt at opleve justitsministeren begrunde sine nye begrænsninger af ytringsfriheden ved at sammenligne truslen fra IS med propagandatruslen fra kommunismen. For som bekendt undlod successive regeringer jo netop at skride ind overfor totalitære ideologiers propaganda under Den Kolde Krig. For mig at se står det som et højdepunkt i hvordan den danske retsstat håndterede en alvorlig trussel uden at ty til naivisme eller give køb på grundlæggende værdier.

I 1952 vedtog man en femtekolonnelov, der undlod at kriminalisere kommunistisk propaganda og i den forbindelse udtalte senere justitsminister Knud Thestrup (K) 

“Må jeg til slut som almindelig betragtning sige, at loven lader et vidt spillerum åbent for pressen. Fra alle sider i udvalget er vi enige om, at pressefriheden på engang er et af demokratiets bedste værn og største goder, og at man sjældent gør noget godt ved at forsøge på at indskrænke ytringsfriheden”

Og her er hvordan daværende udenrigsminister (V) og Søren Pinds tidligere partifælle Poul Hartling udtrykte det i 1969:

“… alle – også modstanderne af efterretningstjenester, af NATO, af Danmarks politiske system osv. – bør have frihed til at udtrykke deres mening og til at arbejde på at få tingene ændret. At nægte mindretallet ytringsfrihed vil ikke være i overensstemmelse med demokratiet. Men hvis nogen vil søge at sætte deres meninger igennem med ikke-demokratiske metoder, må vi værge os imod dem. Det har vi politiet til, og det bør ikke lægges til had for det. Det er også nødvendigt med en efterretningstjeneste, som er den mest defensive del af vort forsvar og på mange måder en fredsbevarende ting”

Selvfølgelig var der et link til en relevant artikel på Berlingske. På den måde får han også demonstreret, overfor offentligheden, at han skam også læser avis.

Det kom ovenpå en tidlig morgen opdatering på fjæsen, hvor Politiken fik et elitært skud for boven.

Med Politikens optryk af Scharf-bogen i strid med fogedforbud trænger den “fjerde statsmagt” ind på den tredje statsmagts område. Dermed underminerer pressen ikke blot den rolle domstolene er tildelt af grundloven, men også den institution der har været afgørende i forhold til at sikre pressens rolle som offentlighedens vagthund når det gælder emner som kildebeskyttelse, brug af skjult kamera og ja, afdækning af fortrolige emner vedrørende national sikkerhed. Fogedforbuddet hvilede på skrøbelig grund, men tilsidesættelsen af det var uden grundlag.

Her linkede han behændigt til hans egen artikel på Zetland.

Det får unægteligt tingene til at blive lidt kompliceret. På den ene side så skal der være ytringsfrihed. Det bruger han i det hele taget meget tid på at ævle om vigtigheden af. På den anden side, så skal Politiken ikke bruge den for meget. Særligt ikke når PET udøver decideret magtmisbrug. Det er der fagfolk til at håndtere. Vi bor jo i et land med lov og orden. Og han har sørme også en mening om at folketinget ikke skal lave dårlig lovgivning. Og samtidigt vil han gerne påpege, at det er vigtigt at vi holder fast i retsstaten og dens principper. Så civil ulydighed det kan vi altså heller ikke have …

Det kan jo sådan set være rigtigt nok fordi … hvordan er det nu at “folket” skal få idioterne inden i den der luftboble, hvor eliten hænger ud, til at forstå; at deres jongleren rundt med pengene og paragrafferne oftest, har nogle temmelig uhensigtsmæssige konsekvenser?

For en gang skyld viser redaktionen på Politiken, at de har en vis form for boller med sporadisk kønsbehåring. Javel de fleste kommer kun til at læse journalisternes nøje udvalgte uddrag af deres kollegas hårde arbejde. Der er jo den forsatte fremtidige karriere for øje, men lad nu den mindre detalje ligge.

Jeg tror i virkeligheden at det er vigtigere for ham, at han sikrer sig, at han har nok at lave! Jeg mener … manden har jo en meget vigtig juridisk baggrund. Og han vil så gerne fortælle os andre hvor dygtig han er.

Det handler jo om at få positioneret sig i forhold til de andre hanner.