– Billedet er venligst stillet til rådighed af fotokunstner, Thomas Øjerson, fra fotolabkbh.dk

Ahhh menneskehedens årlige forfald … “Nåh, hvor mange LIKES, høstede du så i år? Nådada så mange … Javel ja kan de dersens LIKES ædes? Kan de omsættes til noget der giver reel mening? Eller er det bare ren tomhed?”

Ja, det er fucking jul lige om lidt, så skal vi netop til DET igen. Den lange optakt, til den store fest, hvor man rigtig kan mærke at det er jul igen; hvor man oprigtigt kan mærke at man bliver ignoreret igen igen, fordi man ikke er gået i indkøbskoma, ligesom de fleste andre tobenede væsner …

Man skulle tage og kalde det der nålede træ for dimsetræet i stedet for juletræ … for det er jo det vi bruger det til i dag; at se hvem der kan dynge flest dimser under grenene … og rundt om Utterslev Mose, hver søndag morgen, der stæser LATTE-PALÆO-folket forpustet og forbistret rundt iført deres dyrtindkøbte joggingkluns …

Ja julefrokosten skulle jo nødigt sætte sig fast på sidebenene – det har vi ikke råd til; SKULE-festen er jo købt på plastikkredit … forlorent ligesom en hare på stylter, pløjende gennem en bakke leverpostej fra Stryhns – nu med mere jul end nogensinde før …

Ahh, den salige fred som december kan rumme … den fordufter ligeså snart weekenden presser på – forældremigrænen. Den er stensikker hvergang det er søndag i advent. Klippeklistre og kagedejsudrulning. Hele fire weekender i træk med moders passiv-aggressive tilgang til familiehygge …

Det er noget vi har fundet på, heroppe nordpå. Altså hyggen, Næh, hvor har vi det hyggeligt med indkøbt julesnalder, fordi ingen magter længere at lave skiverne fra bunden …

Og hvis du vender voksdugen forkert så skal Fader, nok fortælle dig at moder bli’r så eddikesur … Han tør ikke konfrontationen; søger erfarent mod kælderens stille dyb … Der er altid noget værktøj der skal lægges på plads … For det er så’n vi har indrettet os … Og det skal ingen lave om på. Fordi så’n holder vi altså den allerbedste instajul.

Et medieskabt åndsbollet rædselsfænomen er hvad julen er blevet til … Eventyret sat i system … Det skal jo gerne passe med de varer som kan købes på kontokort …

Vi vil så gerne hinanden i den søde juletid. Ingen skal sidde alene. Og slet ikke juleaften. Det er så vigtigt at vi den ene dag om året gør noget særligt for dem, som ingen har at lege frådegilde med … Det kan vi altså ikke have … Men resten af året, der kan vi godt … For det er jååhhh sååhh hyggeligt at være sammen i familiens varme skød, når sneen fredeligt daler ned over det hele land …

For det er sådan, at vi foretrækker tilværelsen i Det Store Gældslotteri – Den samme mad, de samme rutiner, for som flertallet højlydt skråler … Sådan har mennesket altid gjort når det er jul …

Ædt sig en pukkel til, inden vi grådigt kaster os over gaverne, kvæler gløggen efter dansen om træet, hvor vi synger sange, som næsten ingen kender den sande betydning af … Jamen det er jo noget med julens hellige budskab og jesu fødsel …

Han om nogen prædikede da, at i julen, der handler det om at være ødsel …

Glædelig forbrugsfest til jer alle …

 

PS: Jeg skulle hilse fra dem der er ulykkeligt krigsramte i Syrien og sige tak for alle jeres LIKES i fjæsland. De første containere er landet … Nu får de også en dejlig jul i år …