Paradisets Have

Jeg står op, bander og svovler over at jeg er her endnu. Jeg går på lokum 3 gange, laver kaffe, tænder op i Bekkasinen og håndkrøllede cigaretter. Jeg inhalerer sidstnævnte sammen med truckertjæren på gårdspladsen. Jeg venter på forårets komme under den sporadiske februarsols let kølige stråler, mens Miles Davis lystigt spiller op indenfor; højtalernes […]

Her er potentiale

Det lykkedes at få et lift. Igen. Det tog mindre end 5 minutter. Ganske som det plejer at være. Direkte fra Nyborg til Hovedstaden. Et rart menneske med et ledigt sæde og en hurtig bil. Mens vi drønede over Sjælland glemte jeg for en stund, hvad det var jeg også forlod, dengang jeg vinkede farvel […]

Uskarpt, det man tugter …

Det rammer mig hvergang. Genankomsten til Hovedbanegården eller Nørreport. Chokket. Den aggressive stemning. Selvoptagetheden. Hidsige mennesker, der kun har øjne for sig selv og deres egne dramaer. De møver sig rundt i byens rum som ejer de det hele. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Hvorfor, jeg altid vender tilbage til hovedstaden. Hvorfor jeg insisterer på […]

Så skal vi til det igen …

– Billedet er venligst stillet til rådighed af fotokunstner, Thomas Øjerson, fra fotolabkbh.dk Ahhh menneskehedens årlige forfald … “Nåh, hvor mange LIKES, høstede du så i år? Nådada så mange … Javel ja kan de dersens LIKES ædes? Kan de omsættes til noget der giver reel mening? Eller er det bare ren tomhed?” Ja, det er fucking […]

Da vi var børn

Indrømmet. Jeg bruger meget tid på at undre mig. Jeg undrer mig over, hvordan et såkaldt intelligent væsen som menneskedyret, kan opføre sig så snothamrende dumt. Det fylder meget i mit liv, fordi jeg prøver konstant at finde hoved og hale i den galskab, der udspiller sig omkring mig. Det skyldes muligvis, at jeg er, […]

Lydbølger

Drømme er det livet afhænger af. Uden drømme ingen udvikling. Ingen kvantespring. Drømme kan virke uopnåelige. De kan være utidige, flabede – Og oftest forfalder vi til at gøre dem realistiske. Opnåelige. Som en flad næsten lige kurve, uden nævneværdige udsving. Det er måske frygten; angsten for at håbet ikke indfries; at det ender med […]

Hvem fanden er den stodder?

Jeg hedder Mike. Du kan artsbestemme mig som menneske og kønsbestemme mig som mand. Det her er min legeplads.  Jeg er ikke veganer, vegetar, poet, forfatter, fotograf, backpacker, kok, alkoholiker, idiot, narrøv, geni, spasser eller, hvad du ellers kan have lyst til at kategorisere mig med. Jeg er hverken god eller ond. Jeg har et […]

Kujonernes lykkelige samfund

Da jeg for nylig publicerede mine skriverier; Menneskelig Dårskab og Elitens Dårskab, så var det ment i ramme alvor. Så skal det ikke ses i en synderlig humoristisk kontekst omend noget af det vinkles i en grotesk retning, der kan tolkes med et smil på læben. Fordi de her ting sker i den verden vi lever i, og […]

Det skal jo bare overståes

Jeg muntrede mig indtil for nylig med at gå på Københavns Tekniske Skole, KTS, på grundforløbet som industritekniker. Ideen med at tage uddannelsen som industritekniker, var at jeg gerne ville lære at bruge drejebænk, fræser og CNC. Jeg ville gerne lære at bruge mine hænder til at kunne producere alskens dimser og dippedutter. Det lød altsammen […]

Man gjorde et barn fortræd

Da jeg var en lille dreng, voksede jeg op i et almennyttigt boligkompleks i Nyborg, ved navn Sprotoften.    Et sted at lege Der var masser af grønne områder at spæne rundt på, træer at klatre i, buskads at gemme sig i, og en stor legeplads med rutsjebane, gyngestativ og klatrestativ at muntre sig med. Min familie […]